Nu kan man komme helt tæt på verdens hurtigste mand, Usain Bolt.
Mandag - meget belejligt - udkom en ny tv-dokumentar om jamaicaneren, hvor den franske dokumentarist Gael Leiblang har fulgt Bolt i det seneste års tid frem mod OL i London.
- Efter 60 meter bliver jeg et bæst. Der ved jeg, om jeg vinder løbet. På de sidste 10-15 meter kan ingen fange mig. Lige meget, hvem de er, og hvad de gør, siger Bolt blandet andet i dokumentaren.
LÆS OGSÅ:Se også: Bolt vinder OL-guld med ny rekord
Søndag aften genvandt Usain Bolt guld i 100-meterløbet og understregede dermed hans suverænitet som verdens hurtigste. Samtidig skrev han sig ind i historien som den blot anden atlet, der har vundet guld to gange i træk i kongedisciplinen.
LÆS OGSÅ: Se også: Usain Bolt løber op på siden af Carl Lewis
I dokumentaren følger man Usain Bolt under træningen, men også i privatlivet. Flere af hans venner medvirker og giver et fascinerende indblik i, hvad der har skabt superatleten.
Se trailer for dokumentaren, der kan købes på DVD, i tv-indslaget over artiklen
