LONDON (ekstrabladet.dk) – Det kan kun blive sjovt. Og vi kan kun gøre det
bedre end de sidste par gange.
Den tidligere FCK- og AaB-spiller, Mattias Gustafsson ser frem til at spille knald eller fald-kvartfinale onsdag mod de danske europamestre.
Og det på trods af, at Danmark ved de to seneste slutrunder, VM i Sverige og EM i Serbien, har slået svenskerne sikkert.
- Alt kan ske i en sådan kamp, siger Gustafsson, der til daglig spiller i tyske Nettelstedt.
- Vi vil forsøge at gøre det bedre end i de sidste store kampe. Jeg kunne se, at Danmark mod Sydkorea viste, at holdet var på vej op igen efter Kroatien-kampen, siger Mattias Gustafsson.
Kampen spilles onsdag fra kl. 19 dansk tid.
