Persondata politik

Eggert: Dårligere end forventet

Fløjen Anders Eggert mener, at det danske håndboldlandshold endnu har til gode at vise sit bedste ved OL

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

 

Danmarks mandlige håndboldlandshold har ikke været helt oppe at ringe spillemæssigt under OL.

Det erkender den danske topscorer, Anders Eggert, før onsdagens kvartfinale mod Sverige i London.

Fløjspilleren forventer en kamp, hvor navnet på vinderen ikke er givet på forhånd.

- Jeg tror egentlig, at det står meget lige. Jeg synes måske, at vi har spillet lidt dårligere end forventet. Vi har ikke nået det maksimumniveau, vi gerne ville nå. Men jeg mener, at hvis vi kan få vores spil en tand op, så bør vi kunne vinde, siger Anders Eggert.

Læs også: Se også: Wilbek: I ødelægger håndbolden, dommere

Anders Eggert og resten af det danske hold vandt fire af fem kampe i gruppe B. Det mest markante resultat var dog danskernes enlige nederlag, 21-32 afklapsningen mod Kroatien.

- Vi fik en ordentlig snitter mod Kroatien, men jeg tror ikke, at det var så skidt. Vi fik udstillet nogle af de fejl, som også var der i de første kampe, men som pludselig blev meget synlige, ikke mindst for os selv, siger han.

- Spørgsmålet er så, om vi er bedst til at få dem rettet, eller om de andre hold er bedst til at finde hullerne, siger Anders Eggert.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik