Frankrigs basketkvinder slog Tjekkiet med 71-68 i OL-kvartfinalen, og sikrede
sig en plads i OL-semifinalen mod Rusland i aften.
Et resultat som nok kunne gøre de franske kvinder glade, men den gladeste efter kampen var nok Isa Yacoubou, da holdkammeraterne fangede hendes opmærksomhed og pegede mod tribunen. Der stod hendes kæreste med et skil med teksten; 'Isa Yacoubou vil du gifte dig med mig?'
Da en ekstatisk Yacoubou endelig kiggede op på tribunen, fik hun sig en artig overraskelse, og var ikke i tvivl om sit svar til kæresten.
- Jeg sagde ja, ja, ja og ja, lød det fra Yacoubou ifølge den svenske avis Expressen.
Hvornår, brylluppet skal stå, er uvist. Men nu har hun og kæresten da sikret sig endnu et dejligt minde for fremtiden.
