Persondata politik

Prinsessen blev nummer 12 i dressur

Med 79,089 procent i kür endte Nathalie zu Sayn-Wittgenstein lige uden for top-10, som var målet

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

 

Det var blot anden gang, at prinsesse Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og hesten Digby stillede op til konkurrencen med deres nye kürprogram.

Alligevel lykkedes det for ekvipagen at score 79,089 procent hos dommerne i den individuelle OL-konkurrence i dressur.

Det rakte til en samlet 12.-plads blandt de 18 ryttere, der var med i den afsluttende konkurrence. Det var lige uden for den top-10-placering, hun havde håbet på.

- Der var nogle dumme småfejl, men pyt med det. Havde jeg ikke haft fejlene, havde jeg været over 80 procent.

- Da jeg red den samme kür i Aachen for nogle uger siden, var jeg meget tæt på 80 procent, men da havde jeg altså lidt fejl hist og her, siger rytteren, der først for nogle måneder siden begyndte at ride sin nye kür-øvelse.

- Den sidder ikke helt i mig endnu, og det kan den heller ikke, for det tager lang tid. Jeg skal bare have den mere i min krop, og det skal Digby også. Det skal nok blive godt, siger prinsessen.

Dressurkonkurrencen blev vundet af Charlotte Dujardin fra Storbritannien på hesten Parzival med scoren 90,089 procent.

Lidt dansk kom der alligevel med på medaljeskamlen. Hesten Mistral Højris, som blev redet af briten Laura Bechtolsheimer og som vandt bronze, er opdrættet i Danmark.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik