Persondata politik

Bokseforbund sagsøger BBC

Det internationale amatørbokseforbund sagsøger britiske BBC for påstande om, at OL-guldet kan købes for penge

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

 

Op til mændenes boksefinaler i weekenden ved OL i London fortæller det internationale amatørbokseforbund (Aiba), at det sagsøger den britiske tv-station BBC oven på gentagne beskyldninger om korruption.

Fredag aften gentog BBC de beskyldninger, som tv-stationen også fremlagde i september sidste år, nemlig at omkring 10 millioner dollar - svarende til 60 millioner kroner - er blevet betalt fra Aserbajdsjan til boksemyndigheder til gengæld for to guldmedaljer.

Læs også: Se også: Kampleder sendt hjem efter skandalekamp

Aserbajdsjan havde to boksere med i OL-semifinaler fredag, men begge tabte, og der er ikke flere boksere fra landet tilbage i konkurrencen.

Både den internationale olympiske komité og Aiba undersøgte beskyldningerne, efter de kom frem i september, men uden at finde frem til, at nogen havde gjort noget galt.

Men fredag aften gentog BBC beskyldningerne på tv-stationens hjemmeside.

- BBC gentog beskyldningerne i aftes - på aftenen for semifinalerne - selv om de er blevet underrettet om, at de ikke er sande, siger Aiba-præsident, Ching-Kuo Wu, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Læs også: Se også: Bokseskandale ved OL: Vandt trods seks gulvture

- Derfor har jeg instrueret det London-baserede advokatfirma PBS Law om at begynde et sagsanlæg mod BBC.

- Jeg har arbejdet ekstremt hårdt over de seneste seks år for at rydde ud i olympisk boksning efter år med korruptionsskandaler under den forrige ledelse, og jeg er ekstremt skuffet og frustreret over BBC.

BBC har endnu ikke svaret på kritikken og udsigterne til et sagsanlæg.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik