LONDON (ekstrabladet.dk): Tomme blikke og slaskede skuldre prægede de
brasilianske fodboldspillere, da de skulle have overrakt deres sølvmedaljer
efter den tabte OL-finale til Mexico lørdag eftermiddag.
De var så store favoritter, at det inden kampen næsten kun blev diskuteret, hvordan sejren skulle fejres.
Efterfølgende stod anfører og den mest rutinerede af dem alle, forsvarsgeneralen Thiago Silva og forsøgte at sætte ord på skuffelsens størrelse.
- Jeg føler en tristhed. Men når du har tabt, kommer der altid noget godt bagefter, sagde PSG-spilleren.
Se også: Læs også:Se også: Kæmpe brasiliansk nedtur i OL-finalen
- De scorede et hurtigt mål. Og når det sker, så forandres alt, hvad du har trænet i en uge, sagde han.
'Mexicanerne fortjener det'
Ikke overraskende havde den skadede Giovani dos Santos, der har scoret tre
gange for Mexico i OL-turneringen, andre muntre toner klar.
- Det er en helt uebskrivelig følelse. Vi er så glade for det her, for vi har arbejdet meget hårdt for at nå hertil, sagde Tottenham-spilleren.
Han kunne sammen med resten af stadion følge de mexicanske fans danse, synge og feste fra første minut, hvor Mexico kom foran.
- De er så stolte af os. Og de fortjener det virkelig. Det mexicanske folk fortjener lykke, og jeg tror, at vi i dag gav dem det, sagde han.
