Persondata politik

Afrikanere forsvundet efter OL i London

En congolesisk judokæmper og tre af hans landsmænd er forsvundet efter OL i London

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

 

De olympiske lege i London handlede for flere deltagere ikke blot om medaljer og sport, men også om muligheden for en ny tilværelse i Europa efter opholdet i den engelske hovedstad.

Sådan kunne det i hvert fald godt se ud til, at en congolesisk judokæmper og tre andre medlemmer fra det centralafrikanske lands olympiske delegation har tænkt.

Alle fire er nemlig meldt savnet i London efter søndagens afslutningsceremoni, rapporterer lokale medier.

Tidligere er syv andre afrikanske atleter forsvundet, mens legene stadig var i gang.

Judokæmperen Cedric Mandembo, som tabte sin eneste kamp ved OL efter 49 sekunders kamp, forsvandt kort tid efter afslutningsceremonien og svarede efterfølgende ikke på sin mobiltelefon, oplyser radiostationen Okapi.

De tre andre forsvundne er judotræneren Ibula Masengo, boksetræneren Blaise Bekwa og landets såkaldt tekniske direktør Guy Nkita, som ifølge congolesiske medier alle forlod den olympiske by med deres bagage.

OL-arrangørerne er allerede i gang med at lede efter syv atleter fra Cameroun. Det drejer sig om fem boksere, en svømmer og en fodboldspiller, der ifølge landets OL-delegation angiveligt søger en tilværelse i Europa af økonomiske årsager.

Legenes arrangører siger, at britisk politi er involveret i efterforskningen af camerounerne, men tilføjer, at atleternes forsvinden først er i strid med landets immigrationslove, når deres visa udløber i november.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik