Persondata politik

Håbløse OL-atleter hyldes

En roer, der ikke kan ro, håbløst langsomme løbere og svømmere, der er faretruende tæt på at synke til bunds. Se OL's elendige kæledægger her

  • Foto: AP
« Forrige
Foto: AP
1 af 2
Næste »
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

 

Glem alt om Usain Bolt, Michael Phelps og Lotte Friis. Glem alt om guld, sølv og bronze.

For nogle OL-deltagere handler legene i London om noget helt andet end medaljer. Mange af dem er jublende lykkelige over bare at være med - og i ekstase, hvis det ligefrem skulle blive til en olympisk rekord.

Ved tidligere OL er det blandt andre svømmeren Eric ’The Eel’ Moussambani, Ækvatorial Guinea, som har fået publikums hyldest efter en håbløs præstation.

IOC forsvarer, at flere elendige idrætsudøvere er med ved OL.

- Selvfølgelig handler det om elitesport, men det handler også om sport for alle. Det skal ikke være en farce, men en af de ting folk elsker OL for, er at vi har alle med. Det ødelægger ikke konkurrencerne for folk. De jubler jo helt vildt, siger Mark Adams, talsmand for IOC.

Se også: AV: OL-mester fik 196 kilo i hovedet

Og der jubles virkelig over elendige præstationer. Også blandt atleterne, der er vant til at kæmpe med ting, der er større end skader, dårlig form og knuste ambitioner.

Det gælder blandt andre Zamzam Mohamed Farah, Somalia. Hun var håbløst langsom i kvindernes 400 meter, som hun løb på over et minut og 20 sekunder. Vanvittige 30 sekunder langsommere end det indledende heats vinder. Og kun få sekunder hurtigere end verdensrekorden - for kvinder over 75 år!

Formentlig ville en hel del kvinder på det olympiske stadions siddepladser kunne løbe hurtigere end Farah, men det generer ikke den 21-årige løber, der da heller ikke har haft optimale muligheder for at forberede sig i uroplagede Mogadishu. Her træner hun i gaderne mellem vejspærringer og soldater.

- Nogle gange tror soldaterne, at vi er selvmodsbombere. Så må vi stoppe, eller de skyder os, siger Farah ifølge AP.

Læs også:

Se også: IOC: Tørklæde-krig vil ikke ramme OL-atlet

Som blev klappet til målstregen, ligesom Tahmina Kohistani, Afghanistan, blev det i kvindernes 100-meter. Her satte hun ikke ligefrem en imonerende tid med 14,42 sekunder - men Kohistani er lykkelig over at være med. Og for muligheden for at vise sig frem for andre kvinder.

- Jeg håber, næste generation kvinder vil være stolte af mig og at de aldrig vil glemme mig, siger Kohistani efter en optakt, der har kostet hende hån fra mange mænd i hjemlandet.

Men OL's helt store kæledægge er indtil videre roeren fra Niger, Hamadou Djibo Issaka. Han har vist sig at være håbløs til at ro - men det er der sådan set ikke noget at sige til.

Træningen i hjemlandet er foregået i en gammel jolle, og landet der består af 80 procent ørken har ikke ligefrem stor ro-tradition.

Issaka kæmpede sig gennem de 2000 meter roning med stort besvær og sluttede sidst af alle - mere end et minut dårligere end nærmeste konkurrent fra Cameroun.

Se også: OL's ringeste: Jeg kan ikke ro

Til gengæld kom han i mål til tonerne af øredøvende klapsalver fra 23.000 ellevilde tilskuere på det olympiske rostadion.

– Jeg har ingen teknik, men har bare en masse kræfter, lød det bagefter fra den 35-årige roer, som afslørede, at han endte i singlesculleren ved en ren tilfældighed.

Oprindelig er Hamadou Djibo Issaka nemlig svømmer, men da Niger gerne ville se sig repræsenteret af en roer ved London-legene, blev Hamadou sendt på et to ugers træningsophold i Egypten, som efterfølgende kastede et wildcard af sig til OL.

Se galleri med en række håbløse udøvere øverst i artiklen

Læs også: OL-medaljetager: Den var IKKE stiv

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik