Persondata politik

Ny fantastisk verdensrekord af Bolt

Med en formidabel slutspurt af Usain Bolt sikrede Jamaica sig guldet på 4x100 meteren lørdag aften

  • Usain Bolt krydser målstregen foran Ryan Bailey fra USA. (Foto: AP/Matt Dunham)
« Forrige
Usain Bolt krydser målstregen foran Ryan Bailey fra USA. (Foto: AP/Matt Dunham)
1 af 4
Næste »
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

LONDON (ekstrabladet.dk): Jamaicanerne gjorde det igen!

Lørdag aften fik de 80.000 tilskuere på Olympic Stadium til at gå amok i et gigantisk jubelbrøl, da Nesta Carter, Michael Frater, Yohan Blake og Usain Bolt sprintede sig til guld på 4x100 meter-distancen.

Guldkvartetten tog runden på stadion i 36.84 sekunder, hvilket var en klar forbedring af den verdensrekord, som de selv satte under VM i Daegu sidste år på 37.04 sekunder. Helt fantastisk med andre ord.

Læs også:

ol2012 9. aug 2012 Se også: Legendarisk Bolt skriver historie

USA med Trelll Kimmons, Justin Gatlin, Tyson Gay og Ryan Bailey havde løbet marginalt hurtigere i semifinalen, men kunne ikke følge med, da det hele eksploderede i den absolut sidste disciplin på det enorme stadion.

Bailey var ellers helt på højde med Bolt, da han fik stafetten fra Gay i det sidste sving. Men Bolt viste sit værd med en formidabel afslutning på et perfekt løb. Amerikanerne kom i mål i 37.04 sekunder - national rekord og samme tid, som Jamaicas tidligere verdensrekord.

Læs også:

Se også: Bolt vinder OL-guld med ny rekord

Det er Bolts tredje guldmedalje ved OL efter at have vundet både 100- og 200 meter-distancen tidligere på ugen. Og dermed en gentagelse af triumfen i Beijing for fire år siden.

Canada kom over målstregen som nummer tre, men blev efterfølgende diskvalificeret. Trinidad & Tobago får dermed bronze.

Allerede under præsentationen gik briterne og de mange udenlandske tilskuere amok, da Jamaicas kvartet blev råbt op. Og det fortsatte, da sejren var i hus under jubelrunden på stadion.

Mændenes 4x100 meter stafet-finale

1. Jamaica (Usain Bolt, Yohan Blake, Nesta Carter, Michael Frater), 36,84 sekunder (verdensrekord)

2. USA (Trell Kimmons, Justin Gatlin, Tyson Gay, Ryan Bailey), 37,04

3. Trinidad og Tobago (Keston Bledman, Marc Burns, Emmanuel Callender, Richard Thompson), 38,12

4. Frankrig, 38,16

5. Japan, 38,35

6. Holland, 38,39

7. Australien, 38,43

8. Canada diskvalificeret

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik