ol2012

Dream Team i finalen på lækkerier

Det amerikanske basketball-hold maste som ventet Argentina

  • LeBron James snupper en rebound i dagens kamp mod Argentina. (Foto: AP/Charles Krupa)
LeBron James snupper en rebound i dagens kamp mod Argentina. (Foto: AP/Charles Krupa)

LONDON (ekstrabladet.dk): Efter undervejs at have slået olympisk scoringsrekord med 156 point mod Nigeria, fortsatte USA basketball-hold sin forventede vej mod den nærmeste obligatoriske OL-guldmedalje mod Argentina i semifinalen.

109-83

Adiós og goodbye.

Dermed gentog mønstret sig fra indledende pulje. Her endte tilsvarende kamp med amerikansk sejr på 126-97.

Som en kvik analytiker havde gjort opmærksom på: Eneste mulighed for, at Argentina vinder, er, hvis de bliver 28 point bedre i løbet af få dage og dermed gentager choksejren fra OL i 2004, da USA sensationelt blev slået ud i semifinalen.

Læs også:

Se også: Dream Team videre efter klø til Australien

Som ventet styrede LeBron James, Kobe Bryant og resten af det amerikanske hold fuldstændig kampen. De var ikke på noget tidspunkt bagud, og kom argentinerne lidt for tæt på, blev forspringet behændigt og lynhurtigt øget igen.

Var flertallet af de amerikanske stjerner ikke over to meter høje, ville man sige, at det var godt nok nogle små hurtige fyre.

De 20.000 tilskuere i North Greenwich Arena fik ingen spænding. Til gengæld serverede de amerikanske stjerner så mange lækkerier, at alle alligevel gik fornøjede hjem.

I den anden semifinale levede Spanien op til favoritværdigheden mod Rusland ved at vinde 67-59, selv om de ellers var bagud i første halvdel af kampen.

Finalen spilles søndag.

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk