Spansk fodbold 28 min. siden
Afsløret: Her er Ronaldos voldsomme sviner af Zidane
Landsholdsfodbold 29 min. siden
Allardyce efterforskes efter anklager om transfersnyd
Champions League 59 min. siden
Så stor er forskellen på FCK og Brugge
Anden sport 1 time siden
NBA-stjerne trækker på skuldrene af voldtægtssag
Engelsk fodbold 7 timer siden
Engelsk landstræner under anklage: Rådgav om at omgå transfer-regler
Premier League 7 timer siden
Zlatan til agent: Pogba til United eller jeg brækker dine ben
AaB 9 timer siden
AaB-træner efter vanvidskamp: Vi var ikke kloge nok
Silkeborg IF 9 timer siden
Helenius: Målet gav mig tårer i øjnene
Håndbold 9 timer siden
KIF smider stor føring
Jan Jensen 9 timer siden
Infantino overhaler Blatter i svinestreger
Champions League 9 timer siden
Claudemir: FCK har vokset sig stærke
Silkeborg IF 10 timer siden
Stor målfest: OTTE kasser i Silkeborg
Sjaellandsyd 10 timer siden
TV: Landshold, keeper og nye pladser
FC København 10 timer siden
Kæk FCK-kaptajn: Tredjepladsen skal vi snuppe
Silkeborg IF 11 timer siden
Keeper snydt af ufatteligt frispark
Danske kendte 11 timer siden
Bankede reporter ned på rød løber: Nu får Patrick igen
Cykling 11 timer siden
Sky-boss forsvarer Tour-vinders brug af kortison
Silkeborg IF 12 timer siden
SLUT: Målfesten fortsætter: OTTE mål i Silkeborg!
Intl. fodbold 12 timer siden
Fifa får smæk for at nedlægge racismeudvalg
Formel 1 13 timer siden
Kevin venter på afgørelse: Nu kommer Renault med indrømmelse
ol2012

Flygtede fra fremtid som børnesoldat

Den amerikanske mellemdistanceløber Lopez Lomong har ikke glemt sin barndom i Sudans helvede, hvor han var tæt på at miste livet

LONDON (ekstrabladet.dk): Hvis det ser ud, som om Lopez Lomong løber for sit liv, når finalen i 5000 meteren skydes i gang lørdag aften, så er det, fordi han ved, hvordan det føles.

Den amerikanske statsborger er oprindelig navngivet Lopepe i Sudan. Han er født og opvokset i det borgerkrigshærgede land i 1980’erne og tilbragte sin barndom i sult, nød, flygtningelejr og som børnesoldat.

Egentlig var han dømt til døden, fordi han ikke kunne løfte sin AK47-riffel som seksårig, men større drenge holdt hånden over ham, hvorfor han senere kunne undslippe og flygte. Det fortæller han til BBC.

- Jeg plejede at løbe for mit liv. Nu løber jeg for sjov og for at inspirere børn, der er flygtninge eller i andre frygtelige situationer, som jeg selv var, fortæller Lomong.

- En søndag morgen (i 1991, red.) brød oprørere ind i vores kirke i landsbyen Kimotong og rev mig væk fra min mor. Vores forældre tiggede og bad om, at de ikke skulle tage os fra dem. Men de kidnappede os og tvang os i træningslejr, så vi kunne blive børnesoldater, fortæller han.

Spiste sand - og døde
Han fortæller om de frygtelige forhold, hvor børnene på grund af sult spiste hvad som helst. Heriblandt sand, hvilket slog mange ihjel.

- De spiste hvad som helst. Men de kunne ikke fordøje sandet, og så døde de bare, fortæller han.

En aften lykkedes det dog at undslippe. Mens soldaterne røg og morede sig, kravlede unge Lopepe og vennerne ud af lejren og begyndte at løbe.

- Det var mit første løb nogensinde. Vi løb i tre dage og nætter. Vi troede, at vi løb tilbage til vores landsby. Men vi endte i Kenya, siger han.

Her blev han registreret flygtning og tilbragte de næste 10 år i en lejr, hvor sult og afsavn var en daglig fjende. Det var her, han fik tilnavnet Lopez.

- Jeg løb og spillede fodbold for at glemme sulten. En dag snakkede de andre om de olympiske lege. Jeg vidste ikke, hvad det var. Men jeg tog med dem til en rig kenyaners hus og så det på tv.

- Michael Johnson løb, og da han fik guld, græd han. Først forstod jeg ikke, hvorfor han græd. Men så gik det op for mig, at han løb for noget større. Han løb for sit land, og dér vidste jeg, at jeg ville det samme - løbe for USA. Derfra blev han mit forbillede, siger Lomong om Johnsons fantastiske OL i 1996, hvor han vandt guld på både 200 og 400 meter.

Drømmen lever
Drømmen gik i opfyldelse, da USA i 2001 tog imod 3.800 af Sudans såkaldte 'Lost Boys'.

Han kom i pleje hos en familie og begyndte at løbetræne. Det blev tilmed til et møde med idolet Johnson, der opfordrede ham til at gå efter den olympiske drøm. Lopepe fik amerikansk statsborgerskab i 2007 og kvalificerede sig til legene i Beijing, hvor han tilmed bar Stars & Stripes under åbningsceremonien.

Han har dog aldrig glemt sit ophav. Han er tit hjemme i den nyoprettede stat Sydsudan, hvor han udover at have oprettet ’4 South Sudan’ - et velgørenhedsprojekt, der finder penge til rent vand, uddannelse og medicin - også er blevet genforenet med sin familie.

Nu er han med igen - dog langt fra som favorit. Men drømmen lever.

- Jeg vil komme hjem med en guldmedalje. Det skylder jeg det amerikanske folk, der tog mig til sig, siger han.

Den helt store drøm er dog en anden.

- Jeg vil se en kvindelig atlet bære Sydsudans flag under åbningen i Rio om fire år. Det er min drøm.

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen