ol2012

Tæt på OL-skandale før Bolt-show

En tilskuer kastede flaske mod Usain Bolt - blev slået ned af kvindelig judokæmper

  • En tilskuer kastede en tom  flaske ind mod Usain Bolt - den landede blot få meter bag Yohan Blake, der dog var ligeglad. Han løb sig til sølv. (Foto: AP)
« Forrige
En tilskuer kastede en tom flaske ind mod Usain Bolt - den landede blot få meter bag Yohan Blake, der dog var ligeglad. Han løb sig til sølv. (Foto: AP)
1 af 4
Næste »

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Se fotos af flaske-kastet i videoen herover
----------------

OL-finalen i 100 meter var tæt på at blive ramt af en kæmpe skandale, før Usain Bolt vandt guld ved at smadre konkurrenterne og løbe sig til en ny olympisk rekord.

En tilskuer bag startblokkene råbte skædsord og smed en flaske ind mod Bolt, før han blev overmandet af vagter - og blev afstraffet af en kvindelig judo-kæmper!

Flasken landede få meter bag den senere sølvvinder, Yohan Blake, der startede på bane fem.

Tilskueren, der blev anholdt for at forstyrre den offentlige orden, blev fjernet fra stadion og taget med til en politistation i det østlige London.

Se også: Bolt vinder OL-guld med ny rekord

En talsmand fra politiet siger, at ingen kom til skade under episoden, som altså ikke fik konsekvenser for løbet

Hollandske Edith Bosch, der vandt bronze i judo ved legene, siger til hollandsk tv, at hun stod bag manden, da han råbte skældsord mod Bolt, før han kylede flasken mod ham.

Den hollandske atlet siger, at hun gav manden et par på siden af hovedet, inden han blev ført væk af politiet.

- En fulderik foran mig kastede en flaske på banen. Jeg slog ham, skriver hun på sin Twitter-profil.

Usain Bolt, der genvandt sin titel ved at løbe de 100 meter i den olympiske rekordtid på 9,63 sekunder, siger, at han var uvidende om episoden.

- Jeg har lige hørt om det. Jeg så det ikke. Jeg går ikke ind for vold, så jeg er ked at høre det, siger den nykårede olympiske mester.

Den amerikanske bronzevinder Justin Gatlin siger, at episoden ikke fik indflydelse på løbet:

- Det var lidt distraherende, og jeg vidste ikke, hvad det var. Når du står i startblokkene, og hele stadion er stille, kan du høre en nål falde til jorden.

- Du må bare lukke det ude og gå derud og gøre, det du skal gøre. Du kan ikke klage over det. Løbet gik videre, og det var et fantastisk løb, siger amerikaneren.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik