Spellerberg færdig: Kan ikke se Pytlick i øjnene

Louise Spellerberg melder fra til det danske landshold - på grund af Jan Pytlick

1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Louise Spellerberg blev sendt hjem fra landsholdslejren - på grund af en skade - inden OL-begyndte for de danske håndboldpiger, og den beslutning bebrejder hun Jan Pytlick i ganske hårde vendinger. Hun var nemlig ikke enig i den beslutning og mente sagtens, at hun kunne spille.

- Jeg kan ikke se, at det nogensinde bliver godt igen under den her trænerkonstellation. Det er for voldsomt, det der er sket, til at jeg kan lukke øjnene, svarer 29-årige Louise Spellerberg til Jyllands-Posten, der spurgte om hun var færdig med landsholdet.

Læs også:

Se også: Danske stjerner stopper efter nedtur

Og der kom mange flere spydige kommentarer fra den fravalgte håndboldpige, der ikke har lyst til at se på Jan Pytlick igen.

- Manden fratog mig min OL-deltagelse. Længere er den ikke. Jeg kan ikke se ham i øjnene og 'high five' til, at jeg blev sendt hjem fra noget, som jeg har kæmpet for i mange år. Jeg fik ikke mulighed for at udtrykke, at jeg godt kunne spille. Jeg ved ikke, hvad han skulle kunne sige, som kunne gøre det godt igen, siger Spellerberg, der dog ikke er sur på Pytlick.

- Sur? Det er i min verden barnligt at være sur. Jeg er dødskuffet. Og oprigtigt ked af, at det her er glippet. Jeg har lagt mange kræfter i at skulle med til OL. Både i det fysiske og mentale fravær fra min familie. Det er spildt og fuldstændig ligegyldigt. Det bebrejder jeg Jan, understreger håndboldpigen.

Se mere:

Se også: Pytlick: Der manglede 25 procent

For fremtiden vil Louise Spellerberg hellige sig karrieren i FCM Håndbold, og der er ikke planer om at komme tilbage til landsholdet. Heller ikke under en ny træner.

- Det (en ny landstræner, red.) får mig bare ikke tilbage til et OL. Det er en kæmpe ære at repræsentere det danske landshold, men det overordnede mål var at komme med til OL, og så ved jeg ikke, om jeg er klar til at fravælge så meget i forhold til, at jeg også har et ansvar som mor, siger Louise Spellerberg til Jyllands-Posten.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik