ol2012

Cykeldirektør: OL-farvel til omnium på tale

Lasse Norman Hansen kan blive den første og sidste olympiske mester i omnium, hvis OL-programmet igen ændres

  • Norman strålede - forståeligt nok - under medaljeceremonien. (Foto: ZUMA Press)
Norman strålede - forståeligt nok - under medaljeceremonien. (Foto: ZUMA Press)

Lasse Norman vandt som den første i OL-historien guld i omnium, hvor banerytterne dyster i seks forskellige discipliner.

Men måske får han ikke lov at forsvare sit OL-guld i Rio om fire år, for der er ændringer på vej, fortæller Dansk Cykle Unions direktør, Jesper Worre.

- Der er snak om, at det bliver fjernet fra OL-programmet igen for at få nogle af de klassiske discipliner tilbage som parløb, pointløb og 4000 meter individuelt forfølgelsesløb.

Læs også:

Se også: Banelandstræner underspillede guldchance

- Vi har bedt om at få hurtig afklaring, så vi kan komme i gang med planlægningen frem mod næste OL, siger Worre.

Han var selv blandt modstanderne til omniumformatet. Både fordi det skulle erstatte discipliner, hvor Danmark traditionelt gjorde det godt. Men også fordi man i den olympiske udgave indførte et udskilningsløb, der er svært at administrere.

Men med guldmedaljen i hånden er han ikke længere helt så utilfreds med, at omnium alligevel kom på programmet.

- Vi tog det jo ad notam. Efter det er kommet på, har vi taget det seriøst, og det har Lasse tydeligvis også.

Læs også:

Se også: Guld-Lasse: - Troede jeg havde smidt alt på jorden

- Så lige nu er vi rigtigt glade for, at omnium kom på, men vi har altså vores forbehold, siger Worre, der roser den danske guldvinder.

- Lasse er en kriger, når han er på banen og får et nummer på ryggen. Så er der intet, der kan slå ham ud. Selv ikke syre helt op til øreflippen, siger direktøren.

Seneste Ekstra Bladet job

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk