Persondata politik

EB's profeti: Sådan ender 100 meter-finalen

I aften afgøres det, hvem der er verdens hurtigste mand på 100 meter-distancen, når Usain Bolt skal forsøge at genvinde OL-guldet

  • Yohan Blake (TV) chokerede atletik-verdenen, da han slog Usain Bolt (TH) i 100 meter-sprint kort før OL i tiden 9.76 sekunder. (Foto: AP).
« Forrige
Yohan Blake (TV) chokerede atletik-verdenen, da han slog Usain Bolt (TH) i 100 meter-sprint kort før OL i tiden 9.76 sekunder. (Foto: AP).
1 af 3
Næste »
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

I aften kl. 22.50 afgøres OL's kongedisciplin - 100 meter-løbet, hvor den regerende OL-mester Usain Bolt skal forsøge at holde konkurrenterne fra fadet.

For fire år siden ryddede Bolt bordet ved OL i Beijing og tog guld i både 100 meter, 200 meter og 4 gange 100 meter-stafet.

Han har stadig favoritrollen ved årets OL, men 100 meter-feltet er stærkt, og Bolt har på det seneste ikke virket så suveræn som tidligere.

Derfor tegner 100 meter-finalen til at blive et spændende OL-klimaks med mange ubekendte faktorer.

Ekstra Bladet vover sig dog alligevel ud på usikker grund, og giver et bud på, hvordan top-fem bliver.

1: Usain Bolt

Bolt er den klare favorit på grund af sin historie. Regerende OL-mester og rekordholder på 100 meter-distancen med fantomtiden 9.58 sekunder. Tiden blev sat ved ved VM i 2009, og der er ingen tvivl om at en Usain Bolt i topform er meget svær at slå, men spørgsmålet er: I hvor god form er Bolt? Er han skadesfri? Er han stadigvæk ligeså hurtig som for tre år siden?

Ved den jamaicanske OL-kvalifikationsturnering tidligere i år blev Usian Bolt sat til vægs af sin unge landsmand Yohan Blake, der chokerede ved at vinde klart over Bolt i årets hurtigste tid på 9.75 sekunder. Bolt løb distancen på 09.86 sekunder og brokkede sig efterfølgende over en skadet hase.

I går luntede Usian Bolt sig igennem de indledende runder ved OL med en tid på 10.09, men lignede ikke en mand, der var hæmmet af en skade, nærmere en mand, der sparede på kræfterne.

Så det bliver spændende at se, om Bolt stadig har lynets hast.

2: Yohan Blake

Den største udfordrer møder Usain Bolt nok i sin yngre landsmand og træningsmakker Yohan Blake, der også er regerende verdensmester.

Han vandt VM i Daegu sidste år, hvor Bolt blev diskvalificeret på grund af en tyvstart. Blake vandt med tiden 09.92 sekunder, og kritiske røster mente, at han kun vandt på grund af Bolts fravær, men nu har han altså slået ham 'fair and square', og må derfor regnes som en seriøs bejler til tronen.

I de indledende runder løb han i tiden 10 sekunder.

3: Tyson Gay

4: Asafa Powell

5: Justin Gatlin

Feltet efter de to jamaicanske forhåndsfavoritter er tæt besat af hurtige folk.

Blandt andet Bolt og Blakes ældre landsmand Asafa Powell, der løb samme tid som Bolt under den jamaicanske udtagelseturnering og har tidligere løbet i tiden 09.72 sekunder, hvilket gør ham til den tredjehurtigste mand nogensinde.

Feltet lige efter de to jamaicanske forhåndsfavoritter tæller også de stærke amerikanere Tyson Gay og Justin Gatlin, men også deres unge kollega Ryan Bailey har vist god form.

Han løb den hurtigste tid i de indledende runder og tangerede sin egen personlige rekord på 09.88 sekunder.

Men amerikanernes største håb ligger nok hos 29-årige Tyson Gay, der satte ny amerikansk rekord i 2009 i tiden 9.69 sekunder. Det gør ham til den andenhurtigste mand i verden, kun overgået af Usain Bolt.

Afstemning

Kan Bolt besejres i 100 meter-finalen?

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik