ol2012

Bryderen Mark O. Madsen taber også bronze

Heller ikke Mark O. Madsen formåede at vinde sin OL-bronzekamp, og dermed ender bryderne uden medaljer

  • Endnu engang går Mark O. Madsen glip af medaljer. (Polfoto/Jens Dresling)
Endnu engang går Mark O. Madsen glip af medaljer. (Polfoto/Jens Dresling)

Selv om dansk brydning søndag aften havde mulighed for at vinde to OL-bronzemedaljer, blev det ikke til en eneste. Det står klart, efter Mark O. Madsen tabte sin bronzekamp til litauiske Aleksandr Kazakevic i 74 kilos klassen i græsk-romersk.

Mark O. Madsen var kommet i menneskehænder mod Kazakevic, der vandt i kun to omgange.

Sidst, danskeren var med til OL, var i 2008 i Beijing. Her havde en kun 23-årig Mark O. Madsen udråbt sig selv som guldfavorit i samme vægtklasse, men måtte forlade den kinesiske hovedstad allerede efter første runde.

Dengang var danskeren så skuffet, at han overvejede sin karriere.

Læs også:

Se også: Bryderen Håkan Nyblom taber bronzemedaljen

I London tabte Madsen også i første runde, men fik hjælp fra sin russiske overmand og kringlede bryderegler. Russeren gik nemlig hele vejen til finalen, og det giver i brydesporten adgang til de brydere, som russeren på vejen til finalen vandt over.

I sin opsamlingskamp vandt danskeren over franske Christophe Guenot og banede sig dermed vej til bronzekampen.

Så trods den tabte bronzemedalje må det siges at være et noget bedre OL for den 27-årige dansker end i Kina.

Tidligere på aftenen havde Håkan Nyblom også mulighed for at tage den første danske OL-brydemedalje siden 1948, men han tabte til ungarske Peter Modos.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen

Velkommen. Vi er rigtig glade for dit besøg!

Men vi er knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer.

Vores annoncer gør det muligt for os at tilbyde en stor del af vores indhold – helt gratis.
Hvis du tillader annoncer på ekstrabladet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

Er du EKSTRA-abonnent?

Oplever du problemer? Kontakt webmaster@eb.dk

Når du besøger ekstrabladet.dk tjekker vi, om du blokerer annoncer. Sådan gør vi.