ol2012

Nedtur sender Norman ned på femtepladsen

Lasse Norman Hansen blev kun nummer 12 i udskilningsløbet og mistede dermed førstepladsen i omnium

Efter en flyvende start på omniumkonkurrencen ved OL i London kom den danske banecykelrytter Lasse Norman Hansen lidt ned på jorden igen, da han blot blev nummer 12 i lørdagens sidste disciplin, udskilningsløbet.

Dermed dumper den talentfulde dansker i den samlede stilling fra en position som nummer et ned til femtepladsen inden de sidste tre discipliner, der køres søndag.

I udskilningsløbet udgår den rytter, der bliver nummer sidst efter hver sprint, og Lasse Norman Hansen overstod de første sprinter i fin stil.

Periodevis lagde danskeren sig oven i købet frem på en førerposition i feltet, men kræfterne begyndte så småt at forsvinde, og som den syvende rytter blev Norman fanget på sidstepladsen, da feltet passerede målstregen.

Læs også:

Se også: Dansk banerytter lægger sig i spidsen ved OL

Dermed var det slut for danskeren, der i stedet måtte se den stærke franskmand Bryan Coquard køre af sted med sejren, og han har nu også overtaget Lasse Norman Hansens hidtidige placering som nummer et i den samlede stilling.

Udskilningsløbet hører bestemt ikke til danskerens favoritdiscipliner, og da han tidligere på året vandt VM-bronze, måtte han nøjes med en placering som nummer 11 i netop den disciplin.

Tidligere lørdag blev Lasse Norman Hansen først nummer fire i 250 meter sprint med flyvende start, og siden blev det til en andenplads i pointløbet.

Søndag venter de sidste tre discipliner: Fire kilometer forfølgelsesløb, hvor danskeren som regel er blandt de bedste. Derefter følger 15 kilometer scratch, inden konkurrencen slutter med 1000 meter på tid.

Seneste Ekstra Bladet job

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk