ol2012

Nedtur: Fireren måtte 'nøjes' med bronze

Guldfireren levede ikke op til sit navn og måtte nøjes med bronze

  • Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
1 af 1

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Den danske guldfirer levede ikke op til sit kælenavn og måtte efter en højdramatisk finale nøjes med bronze.

På de sidste meter snuppede den sydafrikanske båd højst overraskende guldet foran de to favoritter, Storbritannien og Danmark.

Den danske båd fik ellers en fin start og lagde sig hurtigt i front af feltet med en halv bådlængde ned til forfølgerne. Ved 1000 meter-mærket var det den danske båd i front foran Australien og Storbritannien, og især Australien nærmede sig farertruende.

Derefter satte danskerne fart i båden, men bagfra nærmede konkurrenterne sig. På de sidste 500 meter forsøgte danskerne at sætte ind med deres velkendte slutspurt, men Sydafrika kom med en uimodståelig slutspurt, ligesom Storbritannien gjorde det.

Se også: Et forkert åretag kostede guldet

Den danske båd består af Eskild Ebbesen, Jacob Barsøe, Morten Jørgensen og Kasper Jørgensen.

Eskild Ebbesen går dermed glip af sin fjerde guldmedalje. Han har tidligere vundet med letvægtsfieren i Atlanta i 1996, Athen i 2004 og Beijing 2008. I 2000, Sydney, måtte han også nøjes med bronze.

Efter finalen var den 40-årige roer, der nu stopper karrieren, dog tilfreds med bronzemedaljen.

- Vi kommer godt afsted, men da det bliver rigtigt, rigtigt hårdt får vi et par dårlige tag og så...

- Men alt kan ske i en olympisk finale, og jeg synes det er stort, at vi får den her medalje. Jeg er bare glad for, at jeg får lov at stå heroppe, sagde han til TV2.

Anderledes skuffet var Morten Jørgensen, der vandt guld for fire år siden.

- Jeg er skuffet. Jeg tror egentlig, at jeg vil blive glad for bronzen senere, men lige nu er jeg skuffet.

Det er Danmarks anden medalje ved OL efter skytten Anders Golding vandt sølv forleden.

Med dagens bronzemedalje har Eskild Ebbesen nu 5 OL-medaljer. Han tangerer dermed skytten Lars Jørgen Madsens OL-medaljehøst. Skytten vandt fem medaljer mellem 1900 og 1920.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik