Faldt med OL-faklen: Nu får han nyt ben

Lotteri-millionærerer giver nyt ben til kræftramt dreng, som faldt da han bar den olympiske flamme

  • Kieran faldt med den olympiske fakkel på grund af sin tunge protese, men kom på benene igen. Nu får han et nyt ben, som ikke er så tungt at danse med. (Foto: PA Photos/screengrab fra video)
« Forrige
Kieran faldt med den olympiske fakkel på grund af sin tunge protese, men kom på benene igen. Nu får han et nyt ben, som ikke er så tungt at danse med. (Foto: PA Photos/screengrab fra video)
1 af 2
Næste »

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

En 13-årig kræftoverlever får en uventet gave, efter hele England så ham falde med den olympiske fakkel på landsdækkende TV. Et par engelske Lotto-millionærer har foræret ham en ny og bedre benprotese, skriver engelske Daily Mail.

Kirean Maxwell fik æren af at bære OL-flammen et stykke af dens vej igennem hans hjemegn Durham, efter han overlevede en sjælden kræftsygdom. Sygdommen kostede ham hans ene ben, som måtte amputeres under knæet.

Derfor støttede Kieran sig til en krykke for at klare sig igennem fakkel-turen på sin benprotese. Men undervejs gik det galt: Hele nationen kunne se til, mens benene knækkede sammen under Kieran og han faldt med den olympiske fakkel i hånden.

Kieran måtte hjælpes på benene igen og gik tappert videre efter optrinnet, som ellers nok kunne få enhver teenagers pinligheds-barometer til at give kraftigt udslag.

Se Kieran falde i videoklippet herover...

Efterfølgende fortalte Kierans forældre, at hans gang og bevægelighed er hæmmet af det kunstige ben, som er meget tungt, og de prøvede at rejse penge til et nyt og bedre kunstigt ben til sønnen.

Den nyhed hørte parret, og det kom parret Colin og Chris Weir for øre. Sidste år vandt de en rekord-gevinst på 161 millioner pund, svarende til 1,5 milliard kroner i lotteriet Euromillions, og de tilbød at betale for et bedre ben til Kieran.

Kan være ligesom sine venner
Parret lagde et sekscifret beløb på bordet, så Kieran kunne få en af de bedste proteser på markedet, som ifølge hans mor Nicola vil gøre det muligt for ham at 'gå, løbe og klatre ligesom sine venner', skriver Daily Mail.

- Kieran begyndte at råbe og danse rundt, da han hørte det. Han kunne ikke fatte det, og jeg niver stadig mig selv i armen, siger Nicola Maxwell til Daily Mail.

Hun og resten af familien er dybt taknemmelig over for lotterivinderne.

- Det, de har gjort for Kieran er måske en lille dråbe i havet for dem, men for ham vil det ændre hans liv. Han kan gå tilbage til at være en normal dreng. Han kan være sig selv. Ord kan ikke beskrive det, de har gjort, siger hans mor til Daily Mail.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik