ol2012

Serven reddede Caroline

Gode server skulle der til, og gode server fandt Caroline Wozniacki frem i OL-sejren over Daniela Hantuchova onsdag aften

  • Caroline Wozniacki har nu vundet tre kampe i træk ved OL. (Foto: Lars Krabbe)
Caroline Wozniacki har nu vundet tre kampe i træk ved OL. (Foto: Lars Krabbe)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

LONDON (ekstrabladet.dk): Som om intet er hændt de sidste par måneder, har Caroline Wozniacki indtaget Centre Court på Wimbledons legendariske anlæg i det sydvestlige del af London de seneste fem dage med tre sejre på stribe.

Senest onsdag aften blev en formodet meget besværlig modstander, Daniela Hantuchova, kørt tværs over med 6-4, 6-2 på den halve tid af hvad forrige kamp tog.

- Hun er en svær modstander, der presser på. Det skal helst gå hurtigt og fladt. Så for mig handlede det om at serve godt. Og det gjorde jeg i dag, sagde danskeren og viste tænderne i et stort smil.

- Jeg forsøger så at bryde hende en gang eller to og på den måde føle mig komfortabel. Det lykkedes også, sagde hun med henvisning til to brud i 1. sæt og to brud i 2. sæt.

Slovakiske Hantuchova formåede omvendt kun at bryde sin danske modstander en enkelt gang i begyndelsen af kampen.

- Jeg er naturligvis meget tilfreds med at være videre - og er glad for at være i kvartfinalen, sagde Wozniacki.

Udover serven lykkedes det hende at få god længde på mange af grundslagene. Og det er ingen tilfældighed.

- Det er meget vigtigt med længden. Især når banen er som den er. Tæt på baglinien er der slet ikke noget græs tilbage, så der kan bolden hoppe til højre og venstre og gøre præcis som den vil. Så får man god længde på, er det lig med problemer for modstanderen, sagde hun.

Nu er Wozniacki i kvartfinalen, hvor en langt mere skræmmende modstander står klar. Amerikanske Serena Williams vandt sin 3. runde-kamp med 6-1, 6-0 over den tidligere toer på verdensranglisten, russiske Vera Zvonareva.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Søren Lauridsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik