Maze trak bukserne af tysk modstander

Michael Maze var sindssygt skuffet efter gysernederlaget - men tog revanche ved at trække bukserne af sin modstander foran tyske journalister

  • Michael Maze var naturligvis skuffet efter nederlaget i kvartfinalegyseren. (Foto: Lars Krabbe)
« Forrige
Michael Maze var naturligvis skuffet efter nederlaget i kvartfinalegyseren. (Foto: Lars Krabbe)
1 af 2
Næste »

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

LONDON (ekstrabladet.dk): Umiddelbart efter nederlaget til tyskeren Dimitrij Ovtcharov i OL-kvartfinalen måtte Michael Maze finde sig i først at stå og måtte vente i flere minutter på, at TV2 var klar til det direkte interview.

- Jeg er sindssygt skuffet, lød diagnosen, da han var 'sluppet fri' fra kameraet og igen satte ord på, hvordan det er at tabe i syvende og sidste sæt efter en tæt-tæt kamp.

Michael Maze fik lidt lindring for sin indebrændte skuffelse, da han efter de mange interview gik forbi sin modstander, som han er personlig ven med, og trak bukserne ned på ham, mens han var i færd med at tale med tyske journalister.

Sjovt! Vist kun for dem, der så på, mens der skulle mere til at kvikke Michael Maze op.

- Det her tager tid at komme over. Jeg skal have lov at sunde mig, men jeg er da glad for, at jeg har holdt højt niveau over flere kampe og vist, at jeg igen kan lege med blandt verdens bedste spillere. Der er lang tid til næste OL, men er jeg stadig på toppen, vil jeg gerne med.

Læs også:

Se også: Maze tabte fantastisk gyser

I så fald vil det blive Michael Maze’s femte OL. Aldrig tidligere har han været så tæt på en OL-semifinale. Foran 8-6 i afgørende sæt. Både han og Dimitrij Ovtcharov var præget af kampens betydning.

- Det var ikke sådan, at jeg var ved at skide i bukserne, men jeg var spændt, og det var han også.

Til gengæld var glæden bagefter total hos Dimitrij Ovtcharov.

- Det er den lykkeligste dag i mit liv, sagde han - inden bukserne røg af.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik