ol2012

Øv! Ottesen gik død i OL-finalen

Jeanette Ottesen blev kun nummer seks i finalen i 100 meter butterfly

  • Guldvinderen Dana Vollmer med en skuffet Jeanette Ottesen i baggrunden. (Foto: AP/Lee Jin-man)
Guldvinderen Dana Vollmer med en skuffet Jeanette Ottesen i baggrunden. (Foto: AP/Lee Jin-man)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

ØV! Det blev heller ikke søndag aften, at Danmark første medalje ved De Olympiske Lege i London i hus.

Svømmeren Jeanette Ottesen blev nemlig blot nummer seks i finalen i 100 meter butterfly i svømmebassinet i London Aquatic Centre.

Danskeren vendte ellers først efter de 50 meter i tiden 26,28, men hun gik død på de sidste 50 meter og kunne intet stille op mod især amerikaneren Dana Vollmer, der vandt suverænt guld i ny verdensrekord i tiden 55,98 sekunder - i et øvrigt voldsomt hurtigt finaleheat.

Læs også:

Se også: Stærk Jeanette Ottesen finaleklar

Danskeren svømmede i tiden 57,35 sekunder - blot en anelse langsommere end i semifinalen, hvor hun var tredjehurtigst af alle og satte dansk rekord med tiden 57,25.

- Jeg var nok lidt for hurtigt ude på de første 50 meter, men jeg måtte bare svømme min chance. Jeg havde ikke regnet med en finale her, så jeg burde jo være tilfreds, men jeg er nok alligevel lidt skuffet.

- Jeg ramte muren på de sidste 25 meter, men jeg følte, jeg måtte tage chancen. Jeg har alle mine primære løb tilbage, så jeg skal ud og sparke noget røv! lød det fra den danske svømmer efter løbet til DR.

Finaleresultatet

Kvinder, 100 m butterfly:

1. Dana Vollmer, USA, 55,98 sekunder (Verdensrekord)

2. Ying Lu, Kina, 56,87

3. Alicia Coutts, Australien, 56,94

4. Sarah Sjöström, Sverige, 57,17

5. Ilaria Bianchi, Italien, 57,27

6. Jeanette Ottesen, Danmark, 57,35

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik