ol2012

Knudsen: Sygehuset er glemt

For fire år siden lå Michael Knudsen på hospitalet i Beijing. I aftes fik han sin OL-oprejsning

  • Michael Knudsen fik endelig OL-spilletid. (Polfoto/Jens Dresling)
Michael Knudsen fik endelig OL-spilletid. (Polfoto/Jens Dresling)

LONDON (Ekstra Bladet): Med fire års forsinkelse trådte Michael Knudsen frem i det olympiske rampelyset, efter at han i Beijing akut måtte indlægges med blindtarmsbetændelse og dermed gik glip af OL.

Seks mål i premiere-kampen mod Ungarn tilsat en fremtrædende rolle i forsvaret, og stregspilleren tjekkede ind med bravur og forsikrede bagefter, at han ikke frygter også at måtte frekventere et sygehus i London en af de kommende dage.

- Nej, håndbold er en sport med megen nærkontakt, og jeg kom ikke langt, hvis jeg begyndte at tænke på, hvad der kunne ske. Jeg kan heller ikke se, at jeg skulle være specielt udsat. Jeg har spillet mange kampe med fuld knald på i Bundesligaen, og blindtarmsbetændelse kan man ikke gardere sig imod.

Betydningen af, at Danmark indledte OL med en sejr, kan dårligt overvurderes, mente Michael Knudsen.

- Uanset, hvad man siger, tager man altid noget fra et nederlag med sig. Og slet ikke i en stor turnering, hvor kampene ligger så tæt, at der ikke er tid til at bearbejde tingene særlig meget. Derfor er så afgørende at tage en sejr med sig i den første kamp. Jeg er fuld af respekt for ungarerne. De har et stærkt hold og kunne have vundet, hvis vi ikke havde minimeret vores fejl.

Men fire mål i de sidste syv minutter afgjorde sagen til danskernes fordel. Et klinisk sejrsgivende snit i den afgørende fase, som Michael Knudsen tilskrev holdets store rutine og bredde.

- Jo, jeg er også tilfreds med min egen præstation. Jeg ville bare ikke tabe, og det så fedt at stå med en succesoplevelse, da jeg endelig fik en OL-kamp.

Seneste Ekstra Bladet job

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Ulrik Bachmann
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk