Persondata politik

Lotte Friis føler sig stærk før OL-duel

Lotte Friis er glad for, at hun ligger tæt på Rebecca Adlington før OL-duellen i 800 meter fri i næste uge

1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

Svømmeren Lotte Friis er positivt overrasket over den form, hun hidtil har vist ved OL i London.

Danskeren blev søndag aften nummer fire i finalen i 400 meter fri i den nordiske rekordtid 4.03,98 minutter, knapt et sekund fra bronzen, som gik til briten Rebecca Adlington.

Netop de to forventes at gøre op om guldet i 800 meter fri, hvor Adlington er forsvarende olympisk mester.

- Jeg synes, det har kørt rigtig godt. Jeg synes, at det, at jeg klarer 400 meter så godt, er et skridt i den rigtige retning, siger Lotte Friis.

Læs også:

Se også: Bittert: Lotte Friis tæt på medalje

- Det er rart at se, at jeg er så tæt på Rebecca. Især når 400 meter fri er hendes distance, ikke min, siger hun.

Rebecca Adlington var indtil søndag aften også forsvarende OL-guldvinder i 400 meter fri, og sidste år henviste hun Lotte Friis til sølvet efter en meget spændende 800 meter-finale ved VM i Shanghai.

- Det bliver spændende at se, hvad der sker, når vi hopper i bassinet til 800 meter, siger Lotte Friis.

De indledende heat i 800 meter fri bliver svømmet på torsdag, mens finalen afvikles fredag.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik