Persondata politik

Dream Team åbner med kæmpesejr

USA's Dream Team i basketball var som ventet suveræn i holdets første kamp ved OL. Frankrig fik store stryg

  • Kevin Durant (5), Chris Paul (13) og Kobe Bryant (10) er med på USA's Dream Team. (Foto: AP/Jae C. Hong)
« Forrige
Kevin Durant (5), Chris Paul (13) og Kobe Bryant (10) er med på USA's Dream Team. (Foto: AP/Jae C. Hong)
1 af 2
Næste »
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Resultatet blev helt som ventet, da det amerikanske basketballhold, det såkaldte Dream Team, søndag eftermiddag gjorde sin entré ved OL i London.

USA med stjerner som LeBron James og Kobe Bryant vandt uden nogen som helst problemer den første gruppekamp 98-71 over Frankrig, som kun formåede at yde modstand i begyndelsen af kampen i Basketball Arena.

Dream Team lagde lidt afventende ud, og i kampens første fjerdedel holdt LeBron James sig helt væk fra scoringstavlen, mens Kobe Bryant nøjedes med at score to point på straffekast.

Frankrig spillede frisk til, og det entusiastiske publikum jublede, da det undertippede hold efter et flot angreb reducerede til 21-22.

Publikum i den udsolgte arena blev godt underholdt af en meget energisk halspeaker, som blandt andet fik tilskuerne til at synge fødselsdagssang for en dreng, ligesom en række par blev indfanget på storskærm og kommanderet til at kysse hinanden.

Læs også:

Se også: Dream Team trygler om at fortsætte

Morskaben var dog til at overse for franskmændene, da LeBron James og Kobe Bryant med i alt otte point, heraf to trepointscoringer, gjorde det til 30-21 på vej mod amerikansk pauseføring på 52-36.

Kampen fortsatte i sit ensidige spor i anden halvleg, mens regnen væltede ned uden for Basketball Arena.

LeBron James slappede en del af på bænken, hvor han hyggede sig med Kobe Bryant, som allerede i første halvleg havde tilbragt en del tid uden for startopstillingen.

Til sidst fik franskmændene reduceret en smule på amerikanernes kæmpeforspring, men det endte som ventet med en stor sejr til favoritterne.

USA har vundet guld i basketballturneringen fire af de seneste fem gange ved OL, siden Dream Team-begrebet blev introduceret i 1992.

Dengang vandt et uhyre stærkt amerikansk hold med blandt andre Michael Jordan, Earvin "Magic" Johnson og Larry Bird guld ved OL i Barcelona.

Kun ved OL i Athen i 2004 kiksede det for Dream Team, som dengang måtte nøjes med bronze.

Fakta om USA's Dream Team

Disse spillere udgør USA's Dream Team i basketball ved OL i London:

Tyson Chandler, New York Knicks

Kevin Durant, Oklahoma City Thunder

LeBron James, Miami Heat

Russell Westbrook, Oklahoma City Thunder

Deron Williams, Brooklyn Nets

Andre Iguodala, Philadelphia 76ers

Kobe Bryant, Los Angeles Lakers

Kevin Love, Minnesota Timberwolves

James Harden, Oklahoma City Thunder

Chris Paul, Los Angeles Clippers

Anthony Davis, New Orleans Hornets

Carmelo Anthony, New York Knicks

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik