Glad Wilbek: Jeg er lettet

Resultatet var det vigtigste i åbningssejren over Ungarn søndag aften. For kønt var det ikke altid

1 af 1

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

LONDON (ekstrabladet.dk): Glæde og lettelse.

Disse to ord er ganske sigende for det danske landshold efter åbningssejren over Ungarn søndag aften på OL's andendag.

27-25 vandt europamestrene efter en blandet affære, hvor spillet til tider var skidt, mens det på andre tidspunkter lignede noget, der kan give OL-metal.

Landstræner Ulrik Wilbek havde smil med, da han mødte pressen bag Copper Box.

- Ja, det er en lettelse at vinde. Det må jeg sige. Der er ting, der kan forbedres. Forsvaret spillede godt i perioder. Men Ungarn er et svært mandskab at spille mod. De er utrolig kloge defensivt.

Fandt ud af at bruge Eggert
- De overraskede os lidt ved at stå fladt i forsvaret. Det betød, at de lokkede os over midten. Men da vi først fandt ud af at bruge Anders (Eggert, red.) ude på fløjen, så hjalp det, sagde Wilbek.

Eggert blev dansk topscorer med ni mål - heraf de fire på straffekast.

Wilbek blev ikke overraskende bakket op af hver og en af spillerne.

- Det var en rigtig stor kamp og virkelig dejligt at få den sejr. Jeg har det rigtig godt lige nu, sagde stregspilleren Rene Toft Hansen.

- Det var utrolig dejligt at komme i gang med en sejr. En første kamp ved en stor turnering som OL er, er altid svær. Uanset hvem du møder. Derfor er glæden nok endnu større, sagde forsvarskrumtappen Kasper Nielsen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik