Tarveligt spansk OL-hold

Spanien går stenhårdt efter OL-guldet i fodbold. Tre europamestre med i den olympiske trup

Jordi Alba skal med til London. (Foto: Zuma Press)
Jordi Alba skal med til London. (Foto: Zuma Press)

Ingen over og ingen i nærheden af Spanien.

Hvis nogle skulle være i tvivl, så sidder Xavi og Co. tungt på fodboldmagten i disse år.

To EM-titler og en gang VM-guld er det blevet til i de seneste fire år, hvor det i parantes bemærket også blev til guld ved sidste års U21-EM på dansk grund.

Se også: Her er Storbritanniens OL-hold

Og der er ikke noget, der tyder på, at ibererne er blevet trætte af ædelt metal.

Tværtimod har spanierne tilsyneladende besluttet sig for at gøre rent bord og lige snuppe OL-guldet i fodbold, nu man er så godt i gang.

I hvert fald er det er en skræmmende stærk trup, som Spanien tager med til London.

Og det nærmer sig vel næsten konkurrenceforvridning, når tre af navnene på holdkortet også var at finde på det mandskab, som søndag vandt EM-finalen over Italien - to af dem endda som målscorere.

Se også: Skuffet Beckham droppet til OL

Således er der blevet plads til både Jordi Alba, Juan Mata og Javi Martinez, ligesom navne som Manchester United-keeperen David de Gea og FC Barcelonas stortalent Thiago Alcantara lyser op i vrimlen af spanske stortalenter.

Dermed ligner Spanien de helt store OL-favoritter med Brasilien, der kommer med navne som Neymar, Ganso og Oscar, som de på papiret farligste rivaler.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen