ol2012

Boesen blev sorteper i Wilbeks OL-trup

Landstræner Ulrik Wilbek har gjort Lasse Boesen til reserve i sin OL-trup

  • Lasse Boesen må nøjes med en position som reserve, når Danmark spiller OL i London. (Arkivfoto: Anthon Unger)
Lasse Boesen må nøjes med en position som reserve, når Danmark spiller OL i London. (Arkivfoto: Anthon Unger)

Det bliver Kolding-spilleren Lasse Boesen, der må tage den sure tjans som reserve, når det danske herrelandshold i håndbold skal kæmpe om medaljer ved OL i London, der starter sidst i juli.

Det har landstræner Ulrik Wilbek offentliggjort fredag efter en uges træning med den samlede trup.

Wilbek må kun tage 14 spillere med i sin trup, og derudover må han tage ekstra spiller med til engelske hovedstad som reserve.

Oprindelig udtog han 15 spillere, men ville vente til han havde set spillernes form, inden han lagde sig fast, hvem der skal på tribunen i London.

Den hårdtskydende bagspiller har spillet 155 landskampe for Danmark og lavet 401 mål. Han var ikke med, da Danmark i januar vandt EM-guld i Serbien, efter at han i efteråret havde kæmpet med skader.

Allerede søndag vil Boesen være at finde uden for selve OL-holdet, når han indgår på mandskabet bestående af udvalgte ligaspillere, som i en opvisningskamp i Sønderborg møder landsholdet i europamestrenes eneste OL-forberedelseskamp på dansk grund.

Danmark møder ved OL Spanien, Kroatien, Ungarn, Serbien og Sydkorea i indledende gruppe.

Seneste Ekstra Bladet job

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk