Persondata politik

ol2012

Dansk harme over Kina: Usmageligt fusk

Publikum og den danske badmintonlejr er ikke i tvivl. Kina tabte OL-kamp med vilje for at øge guldchancerne

  • Xiaoli Wang (th.) og Yang Yu beskyldes for at tabe med vilje. (Foto: AP/Andres Leighton)
« Forrige
Xiaoli Wang (th.) og Yang Yu beskyldes for at tabe med vilje. (Foto: AP/Andres Leighton)
1 af 2
Næste »
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

OL-turneringen i badminton blev ramt af en mindre skandale, da en kinesisk damedouble med stor sandsynlig valgte at tabe en kamp med vilje.

Publikum var ikke i tvivl, og de buhede verdens bedste duo Xiaoli Wang og Yang Yu ud af hallen.

- Det er usmageligt. OL fortjener ikke sådan noget, fastslår Christinna Pedersen, der er en del af Danmarks damedouble med Kristina Rytter Juhl.

- Man kan ikke være det bekendt, når der er så mange mennesker, der har betalt penge og har glædet sig til at se en god badmintonkamp, siger hun.

Læs også:

Se også: Dansk triumf: Ku' næsten ikke trække vejret

Xiaoli Wang og Yang Yu kunne med et nederlag til Jung Kyung-eun og Kim Ha-na fra Sydkorea placere sig i den modsatte turneringshalvdel i forhold til det andetseedede kinesiske par bestående af Tian og Zhao, der ligesom Wang og Yu har spillet sig frem til kvartfinalerne.

På den måde øger kineserne, der dominerer de fleste rækker i badminton, chancen for at vinde guld i London.

Landstræner Lars Uhre mener ikke, at der er noget at tage fejl af. Cifrene i nederlaget - 14-21 og 11-21 - fortæller det hele.

- Det er helt urealistisk resultat, fastslår Uhre, som ikke så kampen.

Læs også:

Se også: Olympisk supersejr til damedoublen

- De stiller op til OL for at vinde flest medaljer til Kina, og de vil gøre, hvad der kræves, og det beviser de på den største scene, siger landstræneren.

Christinna Pedersen, der sammen med Kamilla Rytter Juhl nu risikerer at møde de topseedede kinesere i semifinalen, mener også, at OL-arrangørerne bærer en del af ansvaret.

- Det er en fejl fra arrangørernes side, at de lægger kampene forskudt. De burde ligge kampene på samme tid, for så kan det ikke ske, siger hun.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik