Landsholdsfodbold 1 time siden
Kvist til modangreb: Bruger DBU-slogan i konflikt-krig
Allan Olsen 1 time siden
Midt i kæmpe krise: DBU hylder sig selv i ligegyldigt flop-show
Formel 1 1 time siden
Eks-verdensmester: Alonso-comeback kan blive fatalt
Italiensk fodbold 2 timer siden
Ramt af tragedie: Makienoks mor er død
Anden sport 2 timer siden
Den første sorte NBA-spiller er død
Cykling 2 timer siden
Vil smide Fuglsangs hold ud af World Touren
Tennis 3 timer siden
TV: Wozniacki i groteske scener: I don't give a s***
Superligaen 3 timer siden
FCN-ejer: Halvdelen af danske stadions har snart kunstgræs
Championship 4 timer siden
TV: Ekstatisk Monaco-træner laver Mourinho-kopi
Ishockey 4 timer siden
Hansen scorer trods stort NHL-nederlag
Europa League 4 timer siden
Træner gal over kæmpe-banan, men: Det er ikke racisme!
Superligaen 4 timer siden
Bombe efter nyt Europa-flop: Slutspil lurer i Superligaen
Tennis 6 timer siden
Caroline udstillet: Der er stadig et stykke vej
Landsholdsfodbold 6 timer siden
Sådan bliver konflikten løst: DBU har kun denne mulighed
Europa League 11 timer siden
Skuffet AaB-træner havde regnet med mere
Europa League 12 timer siden
Roma vinder skandaløs ballade-kamp
Fodbold 12 timer siden
AaB-veteran efter Brugge-nedtur: Ikke noget at gøre
Jan Jensen 13 timer siden
Her er den eneste RIGTIGE skandale ved VM i 2022
Europa League 13 timer siden
Udspillet i Belgien: AaB færdige i Europa
Europa League 14 timer siden
Liverpool ude efter straffedrama
ol2012

Norge genvinder OL i Bojanas farvel

Norge vandt kvindernes OL-finale i håndbold med 26-23 over Montenegro i Bojana Popovic' afskedskamp

  • Karoline Dyhre Breivang og co. hentede norsk OL-guld i håndbold. (Foto: AP/Matthias Schrader)
Karoline Dyhre Breivang og co. hentede norsk OL-guld i håndbold. (Foto: AP/Matthias Schrader)
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Bojana Popovic ville enormt gerne have sluttet karrieren af med en olympisk guldmedalje, men et hold norske jenter kom i vejen for den plan i kvindernes OL-finale i håndbold.

Norge besejrede Montenegro med 26-23 efter 13-10-føring ved pausen og forsvarede dermed guldet fra Beijing.

Nordmændene kom ellers helt skævt ind i turneringen og kunne faktisk være røget ud allerede efter indledende runde. Men Lunde-søstrene og de øvrige spillere klarede sig blandt andet i kraft af en snæver 24-23-sejr over Danmark videre som nummer fire i gruppen. Og med sejre over Brasilien og Sydkorea spillede de sig frem til finalen.

Her holdt 32-årige Popovic sig mest i baggrunden og overlod målscoringen til en anden tidligere Slagelse-spiller, Katarina Bulatovic. Højrebacken lavede 10 mål og blev ikke blot finalens, men også turneringens topscorer. Og selv om Sonja Barjaktarovic leverede den ene redning efter den anden nede i Montenegros mål, rakte det bare ikke.

Kampen var helt lige frem til 10 minutter før tid, hvor stillingen var 20-20. Fem et halvt minut uden scoringer fra Montenegro gav dog Norge det lille forspring, der skulle til for at vinde.

Anden guld i London
Montenegrinerne må i stedet prøve at glæde sig over, at sølvet er den første OL-medalje nogensinde til nationen, der først i 2007 blev optaget i den olympiske familie.

For Bojana Popovic var det blot den anden medalje nogensinde ved et internationalt mesterskab, efter at hun tilbage i 2001 var med til at vinde bronze med det daværende Jugoslavien. Dertil skal dog lægges hele seks Champions League-titler, som er vundet med både Slagelse, Viborg og Budocnost, der vandt turneringen i år.

Hun besluttede sig allerede omkring nytår for, at dette skulle være hendes sidste sæson, og hendes første projekt efter håndboldlivet er at forsøge at blive mor.

For Norge var det den fjerde medalje i alt og den anden af guld ved disse lege, efter at Eirik Verås Larsen var hurtigst i mændenes 1000 meter enerkajak.

Tidligere på lørdagen sikrede Spanien sig bronzen efter en spændende kamp om tredjepladsen med Sydkorea. Der måtte to gange forlænget spilletid til, før spanierne kunne juble over 31-29-sejren.

Sydkorea troede faktisk, at sejren var hjemme, da holdet scorede til allersidst i den ordinære spilletid. Men målet blev underkendt, fordi slutsignalet havde lydt inden da.

Kvindernes OL-finale i håndbold

Norge-Montenegro 26-23 (13-10)

Norge: Linn Sulland 10, Ida Alstad 5, Linn-Kristin Riegenhuth Koren 3, Tonje Nøstvold 2, Gøril Snorroeggen 2, Heidi Løke 1, Karoline Dyhre Breivang 1, Kristine Lunde-Borgersen 1, Kari Mette Johansen 1

Montenegro: Katarina Bulatovic 10, Bojana Popovic 5, Jovanka Radicevic 3, Marija Jovanovic 2, Maja Savic 2, Suzana Lazovic 1

Udvisninger: Norge 3, Montenegro 7

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik