Persondata politik

Team Danmark: Vi har satset på de rigtige

Team Danmark har de senere år koncentreret ressourcerne om de atleter, der kunne vinde OL-medaljer i London

  • Fie Udby Erichsen fik sølv i finalen i singlesculler. (Polfoto/Jens Dresling)
Fie Udby Erichsen fik sølv i finalen i singlesculler. (Polfoto/Jens Dresling)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

Team Danmark har fået en hel del anerkendelse for, at de danske atleter har leveret et af de bedste OL nogensinde.

Med én dag tilbage af OL har Danmark vundet ni medaljer - to af guld, fire af sølv og tre af bronze - og til trods for en befolkning på 5,5 millioner har Danmark foreløbig klaret sig bedre end større nationer som Canada, Sverige og Argentina.

Det er sket for et årligt budget - der efter internationale standarder er meget lille - på mellem 130 og 140 millioner kroner.

- Vi har i Team Danmark kunnet og villet prioritere, og det er efter min mening årsagen til, at vi kan levere de her resultater, siger Team Danmark-direktør Michael Andersen.

Læs også:

Se også: Danske mænd gjorde det bedst ved OL

- Vi har set på, hvem der er medaljekandidater, og hvordan har vi været i stand til at forberede dem bedst muligt, siger Team Danmark-direktøren, der også mener, at det "lange seje træk" betaler sig.

Det handler nemlig også om kontinuitet.

- Vi har efterhånden nogle rigtig gode fortællinger i dansk elitesport.

- Der er en noget, der hedder Guldfireren i roning. Den tradition lever videre, selv om de selvfølgelig måtte nøjes med bronze denne gang.

- Vi har inden for sejlsport også en 49'er, der ligesom i Beijing har taget en medalje. Den fortælling lever også videre, siger Michael Andersen, som også peger på badminton og banecykling, som nogle vedvarende danske succeshistorier.

Læs også:

Se også: Kajakchef: Vi mangler en OL-medalje

- Nøgleordet for mig er, at vi skal have kontinuitet i vores eliteidræt. Vi skal have en linje i det. Nogle gange vil vi falde til venstre og andre gange til højre. Men hvis vi tror på vores model, så ser det også godt ud frem mod OL i Rio om fire år, siger Michael Andersen.

- Man havde regnet med medaljer i svømning, så har svømmerne ikke skuffet?

- Vores målsætning var selvfølgelig en medalje, men vi kom i otte finaler, og vi var i tre i Beijing. Det er vi tilfredse med.

- Mange har betragtet Lotte Friis og håndboldherrerne, som de to største guldfavoritter. Det har jeg ikke. Man skal passe på med at gøre det, for et OL er altid fyldt med overraskelser, så man kan ikke forudsige den slags, siger Michael Andersen.

Danmarks på papiret bedste OL var i 1948, hvor det blev til sammenlagt 20 medaljer. Men på grund af 2. Verdenskrig i de forudgående år, så var konkurrencen dengang ikke på helt samme niveau som i dag.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik