ol2012

Landins løfte: Vi spiller os i finalen

Den danske målvogter er overbevist om, at spillet kommer til at fungere nu. Han peger på Kroatien som en kommende finalemodstander

  • Niklas Landin lover en finaleplads. (Foto: Thomas Sjørup)
Niklas Landin lover en finaleplads. (Foto: Thomas Sjørup)
1/2
Næste »

LONDON (ekstrabladet.dk): Spillemæssigt mangler det danske landshold stadig at lægge minimum et niveau på efter de fem første kampe ved OL.

Især nedturen til Kroatien var frygtelig, mens også gårsdagens knebne sejr over Sydkorea efterlod meget tilbage at ønske.

Se også: Svensk mobning: Danmark ser ikke godt ud

Til gengæld hæfter flere af de danske spillere sig nu ved, at Danmark er havnet i en halvdel af de tilbageværende hold, der er knap så stærk som den anden, hvor Spanien, Frankrig og især Kroatien ligger.

Og det skal udnyttes.

- Favoritter til finalen må være Kroatien og Danmark. Jeg tror på, at vi nu får løftet vores spil, og at man kommer til at se et andet hold mod Sverige, siger Niklas Landin til ekstrabladet.dk.

Hans Lindberg er enig. Han vil dog gerne tage et forbehold om især den danske del af vejen til finalen. Især fordi Island sandsynligvis venter i semifinalen.

- Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har tabt en vigtig kamp til Sverige. Jeg føler, at vi er bedre end dem. Det bliver Island og Danmark i semifinalen. Vi skal i hvert fald ikke klage over, at vi er kommet væk fra både Frankrig og Kroatien, siger HSV-fløjen.

Se også: Svensk profil: Danmark er på vej op

Mikkel Hansen glæder sig selvsagt til kampen mod Sverige i morgen. Han vil ikke umiddelbart sige, at han er lige så optimistisk anlagt som sine holdkammerater.

- Jeg synes, at det er rimelig lige denne gang. Og der skulle ikke meget til, før Sverige havde hentet Frankrig i gårsdagens kampe (26-24 til Frankrig, red.). De har ikke spillet dårligt, siger Hansen.

- Hvis vi taber til Sverige, så vil jeg virkelig være en sur, træt og bitter mand, siger Hans Lindberg. – Vi kunne ikke have ønsket os en bedre kvartfinalemodstander.

Kampen mod Sverige spilles onsdag kl. 19 dansk tid.

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk