Persondata politik

Murray ydmyger Federer i OL-finalen

Verdens nummer et, Roger Federer, kunne intet stille op mod Andy Murray i OL-finalen i tennis

  • Publikum på Wimbledon var ellevilde med deres britiske guldvinder. (Foto: AP)
« Forrige
Publikum på Wimbledon var ellevilde med deres britiske guldvinder. (Foto: AP)
1 af 2
Næste »
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

Heller ikke i sit fjerde forsøg lykkedes det for det schweiziske tennisikon Roger Federer at vinde olympisk guld i tennis.

I sin første OL-finale blev førsteseedede Federer regulært ydmyget af hjemmebanehelten Andy Murray i tre stensikre sæt. 6-2, 6-1 og 6-4 lød de overraskende klare cifre, der fik publikum på Wimbledon op af sæderne.

Det hjalp altså ikke Federer, at den olympiske tennisturnering blev spillet på det berømte græsanlæg i det sydvestlige London, hvor han for en måned siden vandt sin syvende Wimbledon-titel.

Det blev aldrig schweizerens dag, hvilket illustreres af, at han ikke vandt en eneste af sine ni breakbolde. På det punkt var Andy Murray langt mere effektiv. Han brød Federers serv i alle tre sæt, og dermed var der ingen vej tilbage for den levende tennislegende.

Læs også:

Se også: Murray brød dominansen

Andy Murray fik dermed revanche for finalenederlaget mod samme modstander i Wimbledon og afløser Rafael Nadal som olympisk mester.

Roger Federer kan i skuffelsen over indsatsen i finalen trøste sig med, at han trods alt fik sin første OL-medalje i single.

Bronzen gik til argentinske Juan Martín Del Potro, der vandt kampen om tredjepladsen over Novak Djokovic i to sæt.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik