Øv! Kinesere slog danskere i vildt drama

Joachim Fischer og Christinna Pedersen må nøjes med at spille om bronze i mixed double

  • Joachim Fischer og Christinna Pedersen er finaleklar. (Foto: AP)
« Forrige
Joachim Fischer og Christinna Pedersen er finaleklar. (Foto: AP)
1 af 2
Næste »

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Det er tydeligvis ikke hver gang, at de stærke kinesiske badmintonspillere taber med vilje, som det er blevet set tidligere i OL-turneringen.

Se også:

Se også: Skandalespillers undskyldning: Jeg var skadet

Den danske mixed double med Joachim Fischer og Christinna Pedersen måtte nemlig torsdag - trods en fremragende præstation - se sig besejret i semifinalen af det topseedede kinesiske par, Zhang og Zhao.

Danskerne tog ellers 1. sæt med 21-17 efter uhyre skarpt og koncentreret spil.

Og danskerne fulgte også godt med i starten af 2. sæt, hvor kineserne skruede op for tempoet. Kineserne trak dog fra til 10-6, 13-8 og 16-9, og så var det for sent at stille noget op mod de topseedede kinesere, der hele tiden virkede hurtigere på fødder og bold.

Fischer/Pedersen kæmpede sig tilbage til 16-14, men derefter skruede Zhang og Zhao igen op for gassen og tog sættet med 21-17.

I 3. sæt startede danskerne bedst og bragte sig på 1-0 og 2-1, men igen blev tempoet - og efterhånden også præcisionen i angrebsslagene - afgørende. Christinna Pedersen brændte en stor mulighed for at bringe danskerne på 3-1, da hun smashede en løs kinesisk returnering langt ud over sidelinjen. Fra 1-2 gik Zhang og Zhao til 4-2.

Danskerne fik foræret et point til 4-3, som så ud til at være ude. Kineserne brokkede sig, men danskerne lod sig ikke mærke med det og kom tilbage på 4-4. Men derfra trak kineserne dog stille og roligt fra. 10-5 og 12-6 stod der på tavlen, inden danskerne i lange, hæsblæsende dueller fik mindsket forspringet til 16-15 og 17-16, og derefter udlignede til 18-18 i en nerveprirrende afslutning.

En netserv fra Joachim Fischer gav derefter kineserne den afgørende luft til at tage sættet 21-19.

Fischer/Pedersen møder i bronzekampen taberne af den anden semifinale mellem Ahmad/Natsir (Indonesien) og Xu/Ma (Kina).

Se også:

Se også: Dansk raseri: Det er organiseret svindel

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik