ol2012

Giggs trygler landsmænd: Buh ikke af os

Manchester United-stjernen Ryan Giggs beder walisere om ikke at buhe af den britiske nationalsang på onsdag

  • Ryan Giggs frygter walisiske buh-råb under afspilningen af den engelske nationalhymne. (Foto: AP)
Ryan Giggs frygter walisiske buh-råb under afspilningen af den engelske nationalhymne. (Foto: AP)

Den walisiske fodboldstjerne Ryan Giggs er frontfigur på det britiske OL-hold, og Manchester United-profilen går nu på knæ for sine landsmænd.

Onsdag spiller det britiske hold deres sidste gruppekampe i Cardiff, og Giggs appellerer til, at waliserne opfører sig ordentligt, når den engelske nationalhymne "God Save The Queen" lyder i højttalerne før kampen.

I alle andre fodboldturneringer har England, Nordirland, Skotland og Wales hver sit landshold, men i OL-regi deltages med et fælles mandskab for Storbritannien.

Læs også:

Se også: Uro i Storbritanniens OL-fodbold-trup

Giggs og andre walisiske spillere undlod at synge med på "God Save The Queen" før søndagens opgør mod Senegal, den episode nedtoner Giggs dog. Og i hans øje er problemet ikke stort for spillerne.

- Det er svært, men det er ikke et tema for os. Det er det måske for andre mennesker, men når først kampen er i gang, så trækker vi alle i samme retning, og det er det vigtigste i mine øjne, siger Giggs og kommer med en appel til de walisiske tilskuere:

Læs også:

Se også: OL-chok - Spanien sendt ud

- Jeg håber ikke, der bliver buhet, og jeg håber, fansene vil bakke os op, som de har gjort i de to første kampe.

Frygten for upassende buhråb fra tribunerne i Wales er opstået, fordi det walisiske fodboldforbund er modstander af hele konceptet med et fælles britisk OL-hold i fodbold.

Forbundet frygter, at walisernes uafhængighed i andre sammenhænge end OL kan lide skade af OL-konceptet.

Læs også:

Se også: Giggs sender briterne på kvartfinalekurs

Det britiske hold har behov for point i kampen mod Uruguay i onsdagens kamp, hvis holdet skal være sikker på avancement fra OL-puljen.

Landstræner Stuart Pearce virker ubekymret og overbevist om, at de walisiske fans opfører sig på samme måde, som fansene gjorde på henholdsvis Wembley og i Manchester.

- Jeg er meget tilfreds med den opbakning, vi har gået i Manchester og på Wembley, og jeg er tror, det fortsætter i Cardiff, siger han.

Seneste Ekstra Bladet job

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Ulrik Bachmann
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk