ol2012

Dansk 49'er faldt langt tilbage

Allan Nørregaard og Peter Lang sejlede langt fra deres bedste onsdag og er nu nede på en samlet ottendeplads

  • Allan Nørregaard og Peter Lang i aktion i deres 49'er. (Foto: Brian Lindberg Jensen)
Allan Nørregaard og Peter Lang i aktion i deres 49'er. (Foto: Brian Lindberg Jensen)

Femte og sjette sejlads blev ikke nogen stor oplevelse for danske Allan Nørregaard og Peter Lang i 49'eren. Efter at have lagt fremragende ud i konkurrencen og overnattet en enkelt nat på førstepladsen, er de nu helt nede som nummer otte samlet.

Onsdag blev det først til en 16.-plads og sidenhen en 15.-plads i dagens to sejladser.

Samlet er danskerne på 41 point, hvilket er 31 flere end førerbåden fra Australien. I en konkurrence, hvor det gælder om at skrabe færrest point sammen, er det ikke nogen god udvikling for danskerne, der inden onsdag lå samlet nummer tre.

Den australske båd fører konkurrencen foran New Zealand, mens Frankrig og Sverige kommer ind på de næste pladser.

Der mangler fortsat ni indledende sejladser og en medaljesejlads. I medaljesejladsen er kun de 10 bedste både med, og her får alle både dobbelt så mange point, som i de indledende sejladser.

Danmark vandt guld i 49'er ved OL i 2008, men dengang var det med anden besætning.

I kvindernes laser radial hentede Anne-Marie Rindom en 12.- og en 7.-plads onsdag og ligger efter seks sejladser nummer 12 i den samlede stilling.

Hos mændene sejlede Thorbjørn Schierup sig til en 23.- og en 16.-plads i laser-klassen og ligger nummer 21 samlet efter seks af de 10 indledende sejladser.

I mændenes RS-X-klasse blev danske Sebastian Fleischer nummer 24 og 23 i onsdagens to sejladser, og efter fire sejladser er danskerne samlet nummer 24.

I kvindernes matchrace tabte Susanne Boidin, Lotte Meldgaard og Tina Gramkow først til Frankrig, og i onsdagens sene match mod Finland blev det også til et nederlag. Danskerne ligger tredjesidst i konkurrencen efter samlet seks nederlag og kun to sejre.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen

Velkommen. Vi er rigtig glade for dit besøg!

Men vi er knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer.

Vores annoncer gør det muligt for os at tilbyde en stor del af vores indhold – helt gratis.
Hvis du tillader annoncer på ekstrabladet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

Er du EKSTRA-abonnent?

Oplever du problemer? Kontakt webmaster@eb.dk

Når du besøger ekstrabladet.dk tjekker vi, om du blokerer annoncer. Sådan gør vi.