Rekorddonation giver Danmark optimale OL-forberedelser

Team Danmark får endnu bedre mulighed for at støtte OL-atleter frem mod Tokyo i 2020 med kæmpedonation

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Med en engangsdonation på 50 millioner kroner får Team Danmark endnu bedre muligheder for at støtte en række af Danmarks bedste atleter frem mod OL i Tokyo 2020.

Det meddeler Team Danmark på et pressemøde mandag i Bagsværd.

Donationen kommer fra Salling Fondene, og de 50 millioner kroner er den største enkeltstående donation i dansk eliteidræts historie.

- Det er afgørende, at vi i dansk eliteidræt er på forkant med den internationale udvikling, siger Frank Jensen, formand for Team Danmark, i en pressemeddelelse.

- Donationen fra Salling Fondene på 50 millioner kroner giver Team Danmark mulighed for at lave målrettede investeringer og udvikle setup, metoder og materialer, der kan give danske atleter afgørende marginaler i kampen om medaljer.

Pengene er øremærket til at give bedre rammer for OL-atleter, trænere og ledere i jagten på flere danske OL-medaljer.

En del af pengene vil gå direkte til enkelte atleter, men også OL-atleter og -trænere generelt inden for svømning, cykling (herunder BMX), roning, kajak, brydning, sejlsport og skydning vil få glæde af støtten.

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Stipendierne og den individuelle støtte skal hjælpe atleterne med blandt andet generelle leveomkostninger, børnepasning og uddannelse.

Pengene skal også sikre, at Danmark kan få fingre i og fastholde de dygtigste trænere, at man har adgang til det bedste udstyr og kan planlægge træning og konkurrence ideelt.

Derudover skal en del af beløbet også bruges på forskning og udvikling af dansk idræt samt det langsigtede talentarbejde.

Salling Fondene har også tidligere doneret penge til Team Danmark.

Frem mod OL i London i 2012 fik Team Danmark to gange ti millioner kroner, og frem mod OL i Rio sidste år fik man først ti millioner, så 15 millioner og siden 30 millioner kroner.

Danmark vandt ved OL i Rio 15 medaljer.

Se også: Kronprins Frederik genopstiller til IOC

Badminton - 19. jun. 2017 - kl. 09:04 Dansk stjerne raser efter dødstrusler: 'Folk nedgør mit land'

Se også: Se karaktererne her: Brøndby-profil var bedst i dansk skuffelse

Becca Seaborn (til venstre) med sin gymnastiktræner Mark Schiefelbein. Hun blev seksuelt misbrugt af ham, da hun var ti år. Billedet er taget i 2002. Privatfoto Ekstra Bladet+ Gymnastikskandalen, som ryster USA: 'Hans fingre kom ind under min dragt'

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen