Indlæser...

Lotte Friis danser væk fra nyt stævne

Lotte Friis nærmer sig et afbud til det kommende World Cup-stævne på grund af sin deltagelse i 'Vild med dans'

08:12, 29. okt 2009 | Ritzau /Sport

Annonce

Hun svømmer ikke til Moskva, men danser videre i TV (Foto: Mogens Flindt)
Hun svømmer ikke til Moskva, men danser videre i TV (Foto: Mogens Flindt)
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Den danske svømmeverdensmester Lotte Friis ville under normale omstændigheder deltage i World Cup-stævnet i Moskva den 6. og 7. november. Men hun deltager i øjeblikket i TV2-programmet "Vild med dans", og hvis hun ikke bliver slået ud i næste afsnit på fredag, får hun svært ved at troppe op i Moskva.

- Jeg har ikke snakket med landstræneren om det endnu. Vi skal finde ud af, hvad vi skal gøre. Og så afhænger det også af, hvad der sker på fredag. Så tror jeg, vi tager den derfra, siger Lotte Friis til Berlingske Tidende.

Mange sportsfolk har været med i Vild med dansk gennem årene, og det har skabt en del debat om, hvorvidt det kan forenes med en tilværelse som topatlet. Hvis TV2 henvender sig til FC København for at få en fodboldspiller fra holdet med i programmet, så får stationen en afvisning.

- Deltagelse i Vild med dans kan efter min mening ikke forenes med en aktiv karriere som professionel, hvor daglig fokus på træning, restitution og naturligvis præstationer i kamp er det eneste, der tæller, siger FC Københavns sportsdirektør Carsten V. Jensen til B.T.

Annonce