Spring til menuen (accesskey 1) Spring til menuen (accesskey 2) Spring til indhold (accesskey 3) Spring til søgefelt (accesskey 4) Spring til højrekolonnen (accesskey 5)

Wildeboer stopper som svømmelandstræner

Hollandske Paulus Wildeboer har valgt at forlade sit job som landstræner for de danske topsvømmere.

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

 

De danske topsvømmere skal have ny træner.

Paulus Wildeboer har efter fire år valgt at sige op for i stedet at blive træner i Australien.

Hollænderen fratræder med udgangen af januar næste år.

- Paulus har været en enorm kapacitet i dansk elitesvømning i de fire år, han har været ansat i Dansk Svømmeunion, siger svømmeunionens direktør, Pia Holmen, i en pressemeddelelse.

- Han har været med til at åbne vores øjne for, hvad der kræves for at være med i international topelite og har forfulgt vores elitære målsætninger hele vejen igennem.

- Resultatmæssigt har de sidste fire år været de absolut bedste i nyere tid. Dette kan vi i høj grad takke Paulus Wildeboer for, siger Pia Holmen.

Hollænderen overtog jobbet som landstræner efter OL i Beijing i 2008, og i Paulus Wildeboers tid blev det til en dansk medaljeregn ved de internationale mesterskaber.

Se også: Læs også: Toptræner i oprør over landstræner

Blandt andet blev både Lotte Friis og Jeanette Ottesen verdensmestre ved VM på langbane.

Sommerens OL i London blev dog en stor skuffelse, eftersom dansk svømning uventet ikke formåede at levere en medalje.

Dansk Svømmeunion skal nu i gang med processen med at rekruttere en ny træner.

Eftersom unionen står over for en strukturændring, skal der både findes en cheftræner for det nationale træningscenter i København samt en overordnet landstræner.

- Det er klart, at der skal arbejdes på højtryk for at få rekrutteret til de to ledige stillinger.

- Det arbejde er vi i fuld gang med. Samtidig skal vi også sørge for at få fundet frem til de helt rigtige kompetencer, siger Dansk Svømmeunions sportschef, Mikkel von Seelen.

Redaktør: Mette Fleckner EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt
Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik