Friis skal indfri svømmernes medaljehåb

Dansk Svømmeunions målsætning er at komme i otte finaler ved OL. Det skulle gerne kaste en medalje af sig

  • Der skal hentes mindst en OL-medalje i svømning i London. (Foto: AP)
Der skal hentes mindst en OL-medalje i svømning i London. (Foto: AP)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

For fire år siden i Beijing lykkedes det for Lotte Friis at hente den første danske OL-medalje i svømning i 20 år.

Så lang tid kommer vi ikke til at vente på den næste, i hvert fald ikke hvis Dansk Svømmeunions målsætning for det kommende OL i London holder vand.

Landstræner Paulus Wildeboer har en forventning om, at de 10 danske OL-svømmere er med i otte finaler i London Aquatics Centre om nogle uger.

Og de otte finalepladser skulle gerne kaste mindst en medalje af sig.

- Forhåbentlig vinder vi en medalje, men det er svært at forudsige. Spørger man eksperter, hvor mange medaljer Danmark vil vinde ved OL, er svaret én, siger Wildeboer.

Læs også:

Se også: OL-gave til dansk svømning

Han har også selv en idé på, hvem der skal hente den.

- Lotte Friis er vores bedste bud på en medalje. Vi har andre svømmere, som det kan lykkes for, men det vil ikke være fair at sætte navne på. Det vil lægge unødvendigt pres på dem, siger hollænderen.

Danmark er siden legene i Beijing blevet forvænt med at vinde medaljer ved store svømmemesterskaber.

Det blev blandt andet til to guldmedaljer og én sølvmedalje ved VM i Shanghai sidste år, hvor Jeanette Ottesen vandt guld i 100-meter-fri, mens Lotte Friis vandt guld og sølv i henholdsvis 1500- og 800-meter fri.

Danmark har 10 svømmere med ved OL i London, herunder den færøske langdistancesvømmer Pal Joensen, der stiller op under dansk flag, fordi Færøerne ikke har sin egen olympiske komité.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik