SMS Tip

Vejret i dag:

Nadal finaleklar i Monte Carlo

Efter at have besejret Nikolay Davydenko er spanske Rafael Nadal som ventet klar til finalen ved ATP Masters i Monte Carlo

16:45 - 26. apr. 2008 | Hans-Henrik Hare

Rafael Nadal brugte et time og 41 minutter på at ekspedere Nikolay Davydenko ud af ATP Masters. (Foto: AP)

Han er en sand mester på grus, Rafael Nadal.

Lørdag eftermiddag gjorde han kort proces mod ellers formstærke Nikolay Davydenko i semifinalen ved ATP Masters i Monte Carlo.

Den regerende mester Nadal vandt efter en time og 41 minutter 6-3, 6-2 på sit favoritunderlag, og dermed er han som ventet - og seedet - klar til finalen, hvor modstanderen bliver enten topseedede Roger Federer eller Novak Djokovic.

Nadal spillede som vanligt benhårdt fra baglinien og gav aldrig sin russiske modstander chancen for at komme ind i kampen.

Davydenko var fra start mærket af sin lange kvartfinalekamp mod landsmanden Igor Andreev, og to dobbeltfejl i kampens tredje parti fra ham banede vejen for Nadals første brud.

I andet sæt formåede russeren at bryde Nadal, men denne virkede langt stærkere og slog hurtigt kontra og brød til 4-2. Efter at have holdt sin egen serv, brød Nadal igen og vandt dermed kampen.

Annonce

  • Mest læste på ekstrabladet.dk lige nu

Annonce

Annonce

  • Seneste i Sport

Annonce

Img