Indlæser...

Carolines kongelige underholdning

Kronprins Frederik klappede for, da tennisprinsessen Wozniacki lagde vejen forbi og modtog folkets hyldest

22:26, 21. apr 2009 | Troels Christensen, Maria Kramer

Caroline Wozniacki vandt opvisningskampen i Farum mod Elena Dementieva. (Foto: Lars Poulsen)
Caroline Wozniacki vandt opvisningskampen i Farum mod Elena Dementieva. (Foto: Lars Poulsen)

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

FARUM (ekstrabladet.dk): - Hun kommer snart i Top 10, forudsagde tennis-kyndige Kronprins Frederik, da han på selve datteren Isabellas fødselsdag fandt tid til at lægge vejen forbi Farum Arena for at se Danmarks tennisprinsesse in action.

Og de godt 2.400 tilskuere fik da også noget for kongens mønt, da Caroline Wozniacki og den olympiske mester Elena Dementieva viste tennis i verdensklasse.

De to er i forvejen to af tennistoppens mest atletiske udøvere, og de holdt deres allerede smukke tradition for tætte og underholdende opgør i hævd.

I betydende kampe er stillingen 2-2 efter to nylige sejre til Wozniacki i Miami og Charleston, og russeren fik ingen revanche i Farum.

Sejr efter netruller
Caroline Wozniacki, der først landede i Danmark tirsdag morgen efter sin to måneder lange USA-turne, måtte inden kampen igennem både pressemøde og slagdueller med diverse sponsorer og juniorer, men det var nu ikke til at se på hendes præstation.

Veloplagt tog hun første sæt med 7-5 og det næste med 6-4 på en netruller, før de kongelige klapsalver brød løs.

- Tusind tak for opbakningen. Jeg er virkelig glad for at spille her i Danmark, når jeg kan. Nu glæder jeg mig til at holde lidt fri nogle dage, før jeg spiller den næste turnering i Stuttgart, sagde Caroline Wozniacki efterfølgende.

Annonce