Indlæser...

Finalen: Roddick mod Federer

Det bliver Andy Roddick, der skal forsøge at stoppe Roger Federer i søndagens finale i Wimbledon. Amerikaneren vandt en tæt semifinale over Andy Murray med tre sæt mod et

19:46, 03. jul 2009 (Opdateret tid: 20:07, 03. jul 2009) | Rene Simmel

Annonce

Andy Murray, Englands store håb, nåede ikke længere end til semifinalen, navnebroderen fra USA med efternavnet Roddick kom i finalen (Foto: PA Photos)
Andy Murray, Englands store håb, nåede ikke længere end til semifinalen, navnebroderen fra USA med efternavnet Roddick kom i finalen (Foto: PA Photos)
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

To gange måtte de i tiebreak, før Andy Roddick havde sikret sig sejren mod engelske Andy Murray og dermed retten til at møde Roger Federer i søndagens finale.

Sejren blev sikret med 7-5 i tiebreak i fjerde sæt.

Sætcifre: 6-4, 4-6, 7-6, 7-6.

Kampen var en duel mellem to eminent hårde servere. Kun sjældent viste fartmåleren under 200 kilometer i timen, når de sendte tennisbolden af sted. Derfor var det også sjældent med servegennembrud - det skete faktisk kun fire gange under hele kampen, fordelt med to til hver spiller.

Derfor blev tiebreakerne afgørende. Roddick vandt den første og bragte sig foran 2-1 i sæt, inden han lukkede kampen efter endnu en tæt afslutning på fjerde sæt.

Roddick møder dermed Roger Federer i finalen. Det har han prøvet to gange før - i 2004 og 2005 - og begge gange trak Federer det længste strå.

Annonce