Indlæser...

Caroline sikkert fra land

Uden større problemer sendte Caroline Wozniacki sin kasakhiske modstander ud af US Open i 1. runde

18:31, 01. sep 2009 (Opdateret tid: 18:50, 01. sep 2009) | Hans-Henrik Hare

Annonce

Caroline Wozniacki vandt 6-4, 6-0 i 1. runde af US Open. (Foto: AP)
Caroline Wozniacki vandt 6-4, 6-0 i 1. runde af US Open. (Foto: AP)
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

6-4, 6-0!

Så sikkert vandt Caroline Wozniacki sin første af forhåbentlig mange kampe ved US Open i New York.

Galina Voskoboeva fra Kasakhstan, der er nummer 87 i verden, var kun i glimtvis en svær modstander for danskeren i en kamp, der var spækket ved fejl - fra begge sider.

Det ene øjeblik var der flotte vindere fra begge sider, mens det næste bød på dobbeltfejl og nærmest uforståelige flugtere i nettet.

Således blev der brudt igen og igen i 1. sæt og danskeren store problemer med sit spil og virkede nervøs. Hun var meget defensiv og lod Voskoboeva komme med i det hele.

Sikker i 2. sæt
Det udnyttede kasakheren, der dog leverede den ene uprovokerede fejl efter den anden, hvilket i sidste ende gav danskeren 1. sæt.

Der blev rettet op på spillet fra Wozniackis side i 2. sæt, hvor hun virkede mere sikker og fik afsluttet duellerne.

Hun har dog fortsat meget at arbejde med, hvis drømmen om et godt resultat på Flushing Meadows skal gå i opfyldelse i år.

I 2. runde møder Wozniacki enten kroaten Petra Martic eller Severine Bremond Beltrame fra Frankrig.

Se opdateringer fra samtlige dueller i kampen her.

Annonce