Indlæser...

Safina undgik ydmygelse

Verdens bedste damesingle tabte 1. sæt men fik vendt kampen og ekspederet ukendt australier ud af US Open

21:30, 01. sep 2009 | Hans-Henrik Hare

Annonce

Dinara Safina måtte ud i tre sæt, før Olivia Rogowska var besejret. (Foto: AP)
Dinara Safina måtte ud i tre sæt, før Olivia Rogowska var besejret. (Foto: AP)
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Puha for en forskrækkelse.

Russiske Dinara Safina er videre i US Open efter sin 1. runde-kamp. Men hun måtte slide hårdt for at passere verdens nummer 167, Olivia Rogowska fra Australiaen.

Rogowska vandt nærmest sensationelt 1. sæt 7-6 efter 7-5 i tiebreaken, men så formåede hun ikke meget mere. De efterfølgende sæt blev tabt 6-2, 6-4.

Safina leverede langt fra det spil, der skal sikre hende den første Grand Slam-triumf nogensinde. 11 dobbeltfejl og 48 uprovokerede fejl imponerede vel de færreste.

Safina er sikker på at toppe verdensranglisten uanset hvad der sker under US Open efter at have nået finalerne i blandt andet Australian Open og French Open tidligere på året.

Til sammenligning var 18-årige Rogowska med på et wildcard. Hun har én gang tidligere vundet en kamp i en Grand Slam-turnering men har aldrig vundet over en spiller, der ligger bedre end nummer 47 i verden.

Safina møder nu vinderen af opgøret mellem Urszula Radwanska fra Polen og Kristina Barrois fra Tyskland.

Annonce