Caroline: Jeg er fuldstændig smadret

NEW YORK (Ekstra Bladet): Hvor er hun træt, Caroline Wozniacki, da Ekstra Bladet møder hende mandag, dagen efter finalen i US Open. Lige efter frokost og kort før en tiltrængt middagslur.

De intense uger har indhentet hende. På krop og sjæl.

Måske netop derfor sænker hun også paraderne og giver klar besked om sine følelser, mens kropssproget og øjnene fortæller alt om det fysiske batteri-niveau.

– Jeg har været fuldt fokuseret hele vejen. Hver dag har været hård mentalt. Nu hvor det endelig er slut, og jeg kan få lov at slappe lidt af, så kommer det hele ligesom ud.

– Hvordan?

– Jamen, jeg er fuldstændig smadret. Jeg er øm i hele kroppen og bare så træt. Jeg har bare lyst til at gå på hovedet i seng. Igen.

– Presset udefra stiger, mens man nærmer sig en Grand Slam-finale. Har du sagt nej til flere ting uden for banen denne gang?

– Ja, det har jeg. Jeg har godt kunnet mærke, at jeg er blevet mere eftertragtet af medier og alle andre, så hvis jeg skulle stille op til det hele, ville jeg være helt smadret. Tennis er det vigtigste.

– Det er svært at sætte ord på lige efter en stor finale. Hvordan ser du på den dagen derpå?

– Jamen, det var da kæmpestort. Men det bedste er næsten, at jeg ikke rigtigt var nervøs. Jeg kunne ikke mærke kampens størrelse på den måde.

– Det var bare endnu en kamp, som jeg gerne ville vinde.

– På den måde har det givet mig meget at vide, at jeg godt kan stå derinde og præstere. Jeg føler, det siger noget om min person, at selv om kulissen er stor, så er det noget, jeg godt kan klare.

– Det var et langt kram mellem Kim Clijsters og dig. Hvad sagde hun til dig?

– Godt spillet, god kamp. Og så sagde hun noget i retning af: ’Din tid skal nok komme’. Hun er så sød.

– Hvad har du været mest stolt af?

– Af mit spil generelt. Mine reaktioner undervejs. At jeg har kunnet bevare mit fokus, selv om det har regnet og blæst. Jeg har hele tiden kunnet komme tilbage og fightet og vundet.

– Mange har talt om, at du manglede et resultat ved en Grand Slam. Er det også lidt rart at give et svar på det?

– Jeg har aldrig følt, at jeg skulle bevise noget over for nogen, men jeg kan da godt blive lidt træt af de såkaldte eksperter, som hele tiden skal ud og kloge sig.

– Jeg mener: Jeg forstår godt, at det er dit og andres job at gøre det. Men der er andre, for hvem det måske ikke er nødvendigt at gribe enhver chance for at udtale sig.

– Jo, et eller andet sted er det da meget rart at lukke munden på dem.

– Du må have fået et hav af hilsener hjemmefra. Er der nogen, du har været specielt glad for?

– De vigtigste er dem fra mine nærmeste. Fra min storebror, venner og veninder. Det er fedt, at de står op om natten for at følge mig.

– Du er kommet ind i en verden befolket af rygklappere. Ikke alle er vel lige ægte, vel?

– Na-hej. Men jeg er blevet vant til det, og tro mig: Jeg er blevet rigtig god til at sortere. Jeg kan godt se, når det er nogen, der bare vil klistre sig på.

– Jeg prøver at være flink ved alle, men jeg ved også godt, hvem der er der, når det går mindre godt. Det er dem, jeg holder fast i.

– Der er sikkert mange, der gerne vil hylde dig, når du vender hjem til Danmark?

– Ja, jeg har hørt om alle mulige arrangementer og synes da, det er fedt, at folk gerne vil fejre mig.

– Men må jeg være helt ærlig? Jeg orker det næsten ikke. Jeg trænger sådan til at slappe af og være mig selv. Bare være sammen med mine nærmeste.

– Hvad glæder du dig mest til lige nu?

– Når jeg har sovet? Jamen, jeg ser frem til et par uger uden turneringer. At jeg ikke hele tiden er i forberedelse til en ny kamp.

– Til sidst og set i bakspejlet. Var der noget, du gerne ville have gjort anderledes i den finale?

– Jeg tror ikke på det der med at kigge tilbage og ærgre sig. Jeg vil hellere være positiv og kigge fremad, smiler Caroline Wozniacki.

Det gør vi så. Uden at glemme en fantastisk præstation.