Indlæser...

Piotr: Fantastisk

- Tænk på, hvad hun har været igennem op til denne kamp, sagde en meget, meget stolt far og træner

18:37, 28. okt 2009 | Troels Christensen

Annonce

Iskolde Caroline gjorde farmand Piotr stolt. (Foto: AP)
Iskolde Caroline gjorde farmand Piotr stolt. (Foto: AP)
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

DOHA (Ekstra Bladet): Efter kampen var Caroline henne i sin loge og klaske hænder med sin loge – og ikke mindst sin far, Piotr, der også havde sin andel i den dramatiske sejr med et par gode input undervejs.

- Det er fantastisk gjort af Caroline. Tænk på, hvad hun har været igennem op til denne kamp med al den ballade og en skade oveni. Fantastik, gentog den stolte træner.

- Hun fighter og spiller med hjertet. Hun er IKKE nogen fusker, kunne han ikke lade være med at tilføje.

- Du ser selv, hvor svært hun har ved at serve, fordi hun ikke kan hoppe ordentligt op på sit ben. Og Azarenka har en virkelig god baghånd og løber det mest utrolige op. Så det var svært.

Hvad siger du til hende i starten af andet sæt?

- Nogle taktiske ting. Blandt andet, at hun skal sætte sin forhånd mere i midten af banen, så Azarenka ikke så nemt kan vinkle den.

- Men jeg sagde også til hende, at det var vigtigt, at hun blev en glad spiller. ’Se på det som en opvisningskamp’, sagde jeg til hende.

Og det blev det så – tilsat en ordentlig portion nerve og fight, så det slog gnister helt op på bageste række.

Blandt andet med en ikke ret venlig veninde-strategi fra Azarenka, der sjældent har spillet så mange stopbolde i en og samme kamp.

- Det er rigtigt, hun havde jo set, at Caroline havde problemer med benet. Men det har jeg ingen kommentarer til.

Smilede Piotr Wozniacki, som lige i det øjeblik havde masser af overskud til det.

Annonce