Indlæser...

Piotr: Aldrig oplevet noget lignende

- Er det bare kramper, så bliver hun klar igen, siger Piotr Wozniacki, der løb fra banen efter kampen

19:04, 29. okt 2009 | Troels Christensen

Annonce

Piotr Wozniacki var - som resten af familien - tæt på tårer. (Foto: Getty Images)
Piotr Wozniacki var - som resten af familien - tæt på tårer. (Foto: Getty Images)
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

DOHA (ekstrabladet.dk): - Jeg har aldrig stået i sådan en situation før, og jeg var tæt på at græde. Det er helt vildt, at hun kommer igennem med de kramper, og hun ligger stadig inde på briksen. Igen viser hun sit store hjerte.

Først en halv time efter kampen havde Piotr Wozniacki overskud til at tale med omverdenen. I sekunderne efter matchbolden havde han kun et i hovedet: Ind til Caroline!

- Lige nu tænker man jo slet ikke på i morgen. Nu handler det bare om at få Caroline frisk igen. Hvis det kun handler om kramper, så er det okay. Så kan hun få nogle mineraler og noget godt at spise og noget massage, og så kommer hun på højkant igen.

Også han kunne kun se til, mens en tilsyneladende sikker sejr smuldrede:

- Hun vandt første sæt for let, og et stykke henne i andet sæt begynder hun at spille for forsigtigt, mens Zvonareva holder op med at lave så mange fejl, og så er hun så god en spiller, at hun kommer ind i kampen.

- Det er så forhåbentlig en erfaring, Caroline kan tage med sig til senere, sagde Piotr Wozniacki.

Annonce