Indlæser...

Jeg vil jo så gerne

Danske Mai Grage røg ud i singlei Australien Open i og er selv i tvivl om, hvorvidt hendes temperament er ven eller fjende

07:54, 26. jan 2010 | Troels Christensen

Annonce

Nogle gange er der tvivl om, hvorvidt det voldsomme temperament hos Mai Grage er en fordel eller en ulempe (Foto: Raoul Wegat)
Nogle gange er der tvivl om, hvorvidt det voldsomme temperament hos Mai Grage er en fordel eller en ulempe (Foto: Raoul Wegat)
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

MELBOURNE (ekstrabladet.dk): Den danske juniorspiller Mai Grage kan ind i mellem ligne en top-stresset personificering af det mentale cirkus i kvindetennis.

Kropssprog og mundtøj står ikke stille og kommer man lige om hjørnet, er man ikke i tvivl om, hvorvidt hun har vundet eller tabt det seneste point.

I dag tabte hun 89 point og vandt kun 77, da amerikanske Ester Goldfeld slog hende med to gange 7-5 og sendte hende ud af singleturneringens anden runde. To sæt, der hver især varede i næsten en time i 30 graders varme.

- Øv. Nu har jeg stået og trænet nogle ting i to uger hernede, og så kan jeg ikke få det til at fungere i kamp. Jeg får ikke slået ordentligt, og så ryger det taktiske også på gulvet. Det sker hele tiden i de vigtige kampe, hvor jeg SÅ gerne vil vinde, sukkede hun.

- Er dit temperament din ven eller fjende?

- Hmm. Nok mest min fjende. Nej, jeg synes også, jeg kan bruge det til at peppe mig selv op. Men andre gange så sender det mig bare længere ned i kælderen, analyserede hun uden altså helt at nå til en afgørelse.

I dagens kamp var hun oppe mod en Caroline-klon, der bare fik alt tilbage over nettet og lavede meget få fejl.

- Hun var irriterende at spille imod. Jeg skulle nok have været mere aggressiv, for hun var jo lidt stor og skulle have været flyttet noget mere rundt.

Sidste år fik hun debut på Fed Cup-holdet, og med et afbud fra Hanne Skak Jensen, ligger der måske en singlekamp eller to og venter i Portugal.

- Det håber jeg da. I øjeblikket har jeg godt nok ondt alle steder i kroppen, men de har jo nogle dygtige fysioterapeuter, så mon ikke jeg bliver klar, siger Mai Grage, der rent tennismæssigt har mange ting i tasken, blandt andet en udmærket slice, som hun kan variere med.

Men så er der altså lige det med temperamentet

Annonce